B.T.

Hver dag udvælger BT i samarbejde med Peoples'Press en rigtig god bog og giver dig et uddrag. På den måde kan du let finde ud af,om bogen skal være en del af din sommerlæsning denne sommer.

Vi er slaver af tiden, vores følelser og af en evig søgen efter mening i arbejdslivet. Den findes bare ikke. Vi skal i stedet lade følelserne blive hjemme og ikke knytte os så tæt til virksomheden eller teamet, for det er ikke jobbet, der gør os til hele og stærke individer.

Du får også et boguddrag fra:

• ’I magtens skygge’ af Viveca Sten
• ’Velkommen til mit mareridt’ af Susanne Staun
• ’Forbandede barndom’ af Sapran Hassna
• 'Ulvekvinten' af Trisse Gejl
• ’Stjålne liv’ af Helle Vincentz
• ’Den 9. kreds. Politiet indefra’ af Kristian Brårud Larsen
• 'Brændte sjæle' af Inger Wolf
• ’Min mormor hilser og siger undskyld’ - hun snyder i matador og kører Renault i busbanen uden kørekort af Fredrik Backman
• ’Guldalderen’ af Søren Paaske
• 'Sort land' af  Ahmad Mahmoud
• 'Enhjørningen' af Steffen Jacobsen
• 'Kunsten at skifte spor - genopfind dit arbejdsliv' af Ulla Schade og Birgitte Bartholdy
• ’Daytrader - Danmarks bedste børshandlere afslører deres strategier’ af Christian Kongsted og Erik Bork
• ’Bedrageri for begyndere - Mit lynkursus i internationalt diplomati'
• ’FIFA-banden - afsløringen af Sepp Blatter og den korrupte fodboldverden’
• 'Jomfruhinder og jihab- hvorfor mellemøsten har brug for en seksuel revolution'
• ’Sådan får du Ole Henriksens hjerne’ af Ole Juncker
• Undercover. Jeg var Fatma i Danmark’ af Marie Louise Toksvig
• ’Elizabeth er forsvundet’ af Emma Healey
• 'Hjertet bløder. Arabisk forår og opløsning' af Naser Khader
• ’Blitz’ af Agnete Friis
• ’En mand der hedder Ove’ af Fredrik Backman
• ’Tarme med charme’ af Giulia Enders
• 'Dagbogen fra Guantanamo' af Mohamedou Ould Slahi med Larry Siems

KØB DAGENS BT ELLER LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele dagens uddrag - i dag fra ’ Vær professionel på jobbet – lad følelserne blive hjemme' af  Charlotte Mandrup

Hver dag udvælger BT i samarbejde med Peoples'Press en rigtig god bog og giver dig et uddrag. På den måde kan du let finde ud af,om bogen skal være en del af din sommerlæsning denne sommer.

Vi er slaver af tiden, vores følelser og af en evig søgen efter mening i arbejdslivet. Den findes bare ikke. Vi skal i stedet lade følelserne blive hjemme og ikke knytte os så tæt til virksomheden eller teamet, for det er ikke jobbet, der gør os til hele og stærke individer.

KØB BOGEN HER: VÆR PROFESSIONEL PÅ JOBBET - LAD FØLELSERNE BLIVE HJEMME

HVORFOR ER SÅ MANGE STRESSEDE?

I vores årer løber rester af blod fra vikinger, bønder og fiskere. Vi har fået den protestantiske etik ind med modermælken, vi er vokset op i kernefamilier og er formet af sidste århundredes andels- og fagforeningsbevægelser. Men undervejs har vi tabt meget på gulvet. Vi har tabt vores forfædres rå styrke til at udholde livets slag, vi har splittet familiernes tryghed, vi har vendt ryggen mod en gud, der dog indimellem kunne trøste og forklare, og vi har mistet fornemmelsen af pligten og ansvaret overfor fællesskabet.

Men mennesket kan ikke leve uden tryghed, mening, kærlighed og fællesskab – så vi vendte os i stedet mod arbejdspladserne; disse nye meningsinstitutioner – og vi søgte tryghed, mening, kærlighed og fællesskab der. Vi søgte mere, end arbejdspladserne kan tilbyde. En del af os blev skuffede, mange blev syge, og resten er meget, meget trætte.

I den proces glemte vi meget om, hvad det vil sige at være menneske.

Hvad skete der?

I EN  NØDDESKAL

Vi skal lede dybt i menneskets sjæl for at finde forklaringen på alt dette. Og måske du vil blive overrasket, når jeg siger og mener, at det hele i bund og grund handler om frygt. Det er det, der gør os ekstra sårbare i en tid med få faste strukturer. Frygten for at blive ladt i stikken, ikke have værdi – og meget mere end det.

Min erfaring er, at nærmest ingen kan sige sig fri fra frygten, men alle kan lære at forstå den og dermed guide sig selv til at tænke og handle mere rationelt – til fordel for alle.

Der er al mulig grund til at være bange som menneske. Livet byder på tab og smerte og ender med døden. Engang havde vi religionen og skæbnetroen til at forklare og trøste os. Vi levede med fødsel, sygdom og død, og ethvert barn vidste af egen erfaring, at døden er en naturlig og uundgåelig del af livet. Selvom vi var bange, formåede vi at se livets trusler i øjnene og leve med dem. Vi accepterede livets vilkår. Sygdom er hver mands herre, og selvom de fattige nok havde lidt flere herrer end de rige, var livets vilkår et fællesanliggende. Vi vidste fra naturens, herskernes og gudernes lunefuldhed, at vi var stærkest i fællesskabet.

Gennem de sidste hundrede år har vi søgt friheden, individualiteten og uafhængigheden. Vi blev mobile, globale og veluddannede. Vi fik råd til at flytte hjemmefra og skabe små kernefamilier. Kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet og fik stemmeret. Historien blev glemt, flaget næsten druknet i virksomhedslogoer og kongehuset en eksportfordel. Kærligheden til fædrelandet blev til et spørgsmål om indvandring, og forholdet til Gud blev sæsonbestemt. Vores naturlige forhold til livets vilkår gav plads til eksperter, der overtog ansvaret for vores børn, vores syge, vores fødsler, vores døde, vores gamle. Det satte den ene halvdel af de voksne i stand til at gå på arbejde, mens den anden halvdel måtte se sig skubbet ud af fællesskabet, fordi der ikke var arbejde nok, eller fordi de ikke levede op til tidens kompetencekrav.

Vi vandt friheden, men har svært ved at forvalte den. Vi vandt individualiteten, men kan hverken undvære eller finde ud af at indgå i fællesskabet. Vi opnåede uafhængigheden, men vi tabte religionens trøst, vikingens styrke og familiens trygge forudsigelighed.

Selvoptagelsen er blot en naturlig konsekvens heraf. Den frihed, individualitet og uafhængighed, vi længtes efter, og som nu er vores, kræver al vores opmærksomhed at navigere, overleve og trives i. Det er sindssygt hårdt arbejde at være uafhængig og fri. Og når selvoptagelsen råder, går det naturligt hårdt ud over fællesskabet, og det er opslidende og ørkesløst for den enkelte, for lykken og livsglæden bliver sjælden og kortvarig.

Mennesker har brug for holdepunkter i livet, så nu hvor vi har lagt de snærende strukturer bag os, prøver vi at gøre arbejdspladsen til et sted, hvor vi kan finde mening, kærlighed og sikkerhed. Vi knytter os til vores fag, til den organisation, vi arbejder for, til vores leder, vores team – og i den tilknytning genskaber vi uforvarende sårbarheden. Vi er blevet til moderne slaver. Slaver af tiden, slaver af at skulle hente en given løn, slaver af at skulle følge med præstationspresset. Vi har blot andre herremænd, om end de behandler os væsentligt bedre, end forti- dens trælle blev behandlet af deres.

Og nu er det mere reglen end undtagelsen, at vi bliver syge. I epidemisk omfang. Sygdommen kalder vi stress.

De symptomer, vi lider under, diagnosticerer vi som en stresssygdom, og vi behandler den med midlertidig tilbagetrækning fra arbejdslivet, ro, meditation, frisk luft, træning i at forstå vores stressorer; dvs. de forhold, der trigger vores stress.

Men hvis stress er diagnosen, hvorfor virker stressbehandlingen da så sjældent? Og hvorfor har vi endnu til gode at finde en effektiv præventiv kur?

Jeg mener, det er fordi, vi fejldiagnosticerer og dermed fejlbehandler eller i hvert fald behandler for overfladisk. Det er den misforståelse, jeg forsøger at gøre op med i denne bog.

Stresssymptomer er nøjagtig de samme som de mentale, følelsesmæssige og fysiske reaktioner, vi oplever med frygten. Stress og frygt er det samme. Vi er ikke stressede, vi er bange. Vi er bange for ikke at slå til, for at blive skubbet ud af fællesskabet, for at miste job og indtjening etc. Men det er bare overflade; reelt er vi bange for præcist de livsvilkår, vores forfædre formåede at leve med.

Vi kan ikke genskabe tidligere tiders strukturer, lige så lidt som vi kan ændre mange af de vilkår, der former vores liv – men vi har hver især mulighed for at genoptræne vores hjerte til en dannelse, der både kommer omgivelserne til gode, men også giver os selv mening, styrke og lykke. Den varige lykke findes jo ikke i, hvad vi gør, eller hvad vi har, men i hvordan vi interagerer med hinanden, med os selv og med livet.

Vi har betalt en meget høj pris for vores frihed og materielle velstand; vi har betalt med ensomheden og frygten. Men med en indsats er det muligt at generobre den styrke, der skal til for ikke at lade sig tyrannisere af eller blive offer i (arbejds-) livet, for at genfinde den værdighed og storhed, som bør være ethvert menneskes ret.

Med de følgende fem trin kan du øve dig i at blive stærkere i dit arbejdsliv, så du ikke falder i identitetsfælden og giver så meget af dig selv, at der ikke er mere energi eller glæde tilbage i dit kostbare liv.

1. TRIN (SIND) SÅDANHED!

I gamle dage sagde vi: »Det er Guds vilje.« Vikingerne accepterede, at nornerne havde udmålt deres skæbnetråd. Nu siger vi: »Jeg har stress.« Tidligere lod vi Gud være forklaringen, så kom Freud og ideen om, at alle vores genvordigheder skyldtes far og mor. I de senere år har vi holdt meget øje med hjerneforskningen i troen på og håbet om, at den kan forklare, hvorfor vi er, som vi er. Hjerneforskningen har skuffet, og nu vender vi os mod biologien og organisatoriske forhold i forsøget på at forstå mennesket og livet.

Vi har brug for svar på, hvorfor livet driller. Og hvorfor det lige er mig, det rammer.

Svaret er ret enkelt: Fordi!

Fordi livet er en bevægelse i lykke og smerte og alle mulige tilstande indimellem, og det kan gøre rigtigt ondt, hvis vi har forventet os noget andet.

Sådanhed er accepten af tingenes tilstand, som de er netop nu. Det er ikke resignation eller opgivelse, men det er til gengæld heller ikke en kamp mod nuet. Ethvert øjeblik, du bedømmer følelsesmæssigt negativt, er jo i virkeligheden en kamp mod nuet. Så tænk lige efter, hvor ofte du egentlig er i kamp med øjeblikket. Hvor ofte du lægger negative bedømmelser ned over, hvad der i essensen kunne være en neutral, konstaterbar situation.

Nøglen til livsduelighed er at kunne acceptere. Ikke resignere og give op, men acceptere, at lige nu er det sådan, det er.

BEVIDSTHEDSVIDNET

Med det informationsangreb og konstante pres om hurtig reaktionsevne, vi udsættes for dagligt, kræver det mere end almindelig opmærksomhed at holde øje med, hvad der er fakta, og hvad der er vores egne fortolkninger. En skelnen, der er nødvendig, hvis vi skal kunne agere i overensstemmelse med den objektive virkelighed og ikke reagere automatisk eller i affekt på det, vi tror sker.

Meta-kognitionen – eller bevidsthedsvidnet, som jeg kalder det – er den del af din bevidsthed, der lægger mærke til dine tanker, følelser, sanseindtryk og handlinger. Bevidsthedsvidnet observerer, hvilke tanker der flyder gennem dit sind. Det observerer, hvilke følelser der stryger gennem kroppen på dig, og hvordan du handler og reagerer. Det er helt neutralt. Det konstaterer blot, hvad der foregår, uden at have nogen holdning til tingen. Og da det jo allerede er en del af din bevidsthed, har du det med dig overalt. Det er dit personlige vidne, der er med dig hele tiden.

2. TRIN (ÅNDEDRÆT) PERFEKTE 24-TIMERS CYKLUSSER

Vi lytter alt for lidt til vores krop og de reelle behov, den har. Og vi kan have svært ved at rumme alle vores forskellige følelser på en hensigtsmæssig måde. Det handler basalt set om at finde lige præcis din balance, så du har tilpas med energi og overskud til at håndtere udfordringerne i dit liv.

De fleste lever i nogle meget lange cyklusser, hvor vi slider hele ugen, for derefter at »slappe af« i weekenden. Eller vi knokler af sted med arbejde og private projekter i ugevis, indtil helligdagene giver os en chance for at trække vejret. Prisen for at leve et liv med lange cyklusser er, at alt for lange perioder af livet blot skal overstås – før vi kommer frem til weekenden, til ferien, til pensionen. Og hvis livet er noget, der i lange perioder blot skal overstås, så bliver vi til automatisk reagerende overlevelsesmaskiner. Ikke meget sjov i det.

Den perfekte 24-timers cyklus er ideen om, at hvert døgn skal indeholde motion, hvile, nydelse, arbejde, underholdning, anstrengelse, inspiration etc. Den perfekte 24 timers cyklus gør det muligt at være til stede med sliddet, sulten og afsavnet, fordi det er så kort en periode.

ÅNDEDRÆTTET – DEN DIREKTE VEJ TIL DIG

Den nemmeste vej til dig selv og en oplevelse af sjæl og eksistens, er gennem åndedrættet. En runde af dybe åndedrag med lange, seje ind- åndinger og lange, fuldstændige udåndinger bringer din opmærksomhed tilbage i kroppen, hvis den har været lidt for interesseret i fremtidens bekymringer eller fortidens ærgrelser. Men ikke alene bringer åndedrættet opmærksomheden tilbage i kroppen. Åndedrættet er vores hurtigste passage til sjælen.

3. TRIN (FØLELSER) VÆR DIT HJERTES KRIGER

Følelser er fantastiske – de giver rigdom og retning. Men hvis du forsøger at undgå nogle af dem, hvis du foretrækker kun at føle glæde, spænding og tilfredshed samt undgå vrede, frygt og sorg, så sker der to ting i dit liv: Du vil bruge meget energi på at undgå eller benægte disse følelser. Energi, der kunne være blevet brugt til at tegne huse, skrive digte, plante jordbær eller bygge virksomheder. Og du vil gå glip af de nuancer og den resonans, der gør livet komplet.

FØLELSESTYRANNI ELLER   FØLELSESBEHERSKELSE?

Der er to trin i at leve godt med følelser; det første er at kunne mærke dem. Uanset hvad jeg skriver senere i dette afsnit, så hav i tankerne, at jeg aldrig, nogensinde, på nogen måde, under nogen omstændigheder, opfordrer til at undertrykke følelserne. Aldrig! Følelser skal mærkes, når de er der. Ikke før. Ikke efter. Men lige, når de er der.

Det andet trin handler om, hvordan vi udtrykker følelser. Og her er min opfordring ganske anderledes end den klassiske vestlige freudianske psykologi, der jo er stor tilhænger af ideen om katarsis; dvs. forløsningen forbundet med at udtrykke sine følelser. Understøttet af moderne pædagogik, der ofte mener, at det er individets ret at udtrykke sig selv.

Jeg er helt uenig.

Ikke mindst fordi spontane udtryk ofte er infantile; dvs. et barnagtigt udtryk af voksne følelser; og som ofte kun fører til flere »negative følelser«. Måske ikke hos en selv, men så står kæresten eller hunden eller medarbejderen med en ødelagt dag, når man har fået afløb og føler sig helt lettet over at være sluppet af med de tunge følelser.

Uanset hvor gerne vi vil se os selv som rationelle, voksne mennesker, der er herrer over vores følelsesliv, må de fleste af os anerkende, at vi endda ret tit er slaver af vores følelser. At beherske sine følelser indebærer at have kontrol over, hvordan og hvor du udtrykker dem. Det handler om at lade dine følelser blive hjemme hos dig selv og være bevidst om og afklaret med lige præcis de følelser, som du vælger at udtrykke i professionelle sammenhænge.

4. TRIN (SJÆL) VÆRN OM DIT INDERSTE

Det er så nemt at miste sin indre styring i et moderne, aktivt liv. Familien har behov, der skal dækkes, karrieren har muligheder, der skal udnyttes, kroppen har forfald, der skal modvirkes. Vi er omringet af pligter og chancer. Vi opfordres af ledelseskonsulenter (sådan nogle som mig), presse og venner til at være den bedste udgave af os selv, udleve vores potentiale, stræbe og udvikle os.

Og som om dette konstante eksterne pres ikke er nok, har de fleste af os adopteret præmissen for det moderne liv: Jeg er det værd, jeg præsterer. Vores værdi som medarbejdere og ledere måles i konkrete resultater, vores position i holdningsbranchen måles i, hvor mange klik, likes og venner vi kan generere. Vores status i lokalsamfundet er nøje bundet op på vores materielle og familiemæssige succes.

Der er faktisk ikke rigtig nogen, der interesserer sig for vores sjæl. Det er vores mentale og følelsesmæssige kompetencer, der sikrer os gevinsterne. Det er vores krop, der demonstrerer overskud eller det modsatte. Der er ikke så mange opgaver for sjælen i det moderne (arbejds-)liv.

Og dog er det sjælen, der kan redde os gennem livets private, personlige og professionelle kriser.

DIN HEMMELIGE HAVE

Franskmændene har et koncept, de kalder »le jardin secret«; den hemmelige have, som betegnelse for et indre personligt og meget privat univers. Jeg holder meget af ideen, fordi den tilbyder en konkret forståelse af, hvad det er, vi må dyrke for at have noget, der er vores eget. Et sted at gå hen, når verden driller. Et sted at holde fast i, når alt rundt om os bølger og brager. Ideen om en have minder os også om, at det sted skal vedligeholdes, uanset om det er en velklippet prydhave eller en tilgroet vildhave.

5. TRIN (VILJE) LEV VÆRDIFULDT

Man har vidst, siden 50’erne, at en meget væsentlig årsag til stress er tabet af kontrol. Jeg er slet ikke i tvivl om, at så længe vi kan bevare en oplevet kontrol, så har stressen og frygten meget ringe vilkår.

At leve efter nogle selvvalgte dyder eller værdier er et stærkt våben i kampen mod stress og bekymring og i kampen for den daglige glæde og tilfredshed. Det er, når vi insisterer på at møde livets udfordringer på en måde, der er i overensstemmelse med højere værdier, i stedet for at give efter for frygten og blive selvoptagede.

Ethvert job indeholder muligheden for at give med glæde, at smile uden forventning, at tolerere andres idiosynkrasier uden irritation samt at vise personligt mod og integritet. Uanset hvilket job du har, uanset hvilken rolle du bestrider, er dit job den perfekte scene til at øve dig i hjertets discipliner, i at leve et dydsetisk liv.

Og det er både værdifuldt for fællesskabet og sundt for dig selv, for dermed sender du signaler til din krop om, at du er i overskud, og det både afstresser, genopbygger og styrker.

Ingen sejr er så stor som dydens sejr over begær, sløsethed, dovenskab og egoisme.

At leve et dydsetisk liv er at vælge den svære vej. Men det er samtidig frihedens vej. Når vi overvinder os selv ved at gøre det svære, er sejren langt, langt større, end hvis vi vinder over andre.