Sofie Linde er ofte god for en sjov kommentar, og fredag aften gjorde hun det igen.

Den 33-årige 'X Factor'-vært, der stopper som ankerkvinde på TV 2s store underholdningsshow efter denne sæson, kom midt under årets andet liveshow til at udbryde på scenen, at hun 'lige havde en snotboble', der drillede.

Da B.T. fangede hende efter showet, lød det grinende fra Sofie Linde:

»De sagde ellers i øret (øresneglen, red.), at der ikke var nogen, der hørte det, haha.«

Sofie Linde forklarer videre, at hun ligesom så mange andre danskere i denne uge har været ramt af sygdom, og det resulterede i en omgang snot på 'X Factor'-scenen.

»Jeg er blevet ramt af alt det børnehavepis, som alle har været ramt af. Så jeg kæmpede med en boble, der kørte op og ned. Jeg var nødt til at italesætte det, fordi det risikerede at ryge ud,« forklarer Sofie Linde og tilføjer:

»Det gjorde det heldigvis ikke.«

Se Sofie Linde fortælle om sit 'X Factor'-snot i videoen øverst.

Herunder kan du høre seneste episode af B.T.s podcast 'Det, vi taler om':