Kasper Hjulmand er Lyngbys største profil. Derfor har træneren nu fået sin egen personlige sponsor.

Det er virksomheden Nanocover Scandinavia, der har lavet en aftale med Lyngby om et personligt sponsorat af klubbens unge træner-profil.

- NanoCover ser sponsoratet af Kasper Hjulmand som en direkte sammenhæng mellem virksomhedens værdier og det Kasper Hjulmand - i fodboldens verden - står for, nemlig at være fremadrettet og innovativ, lyder det i en pressemeddelelse fra Lyngby Boldklub.

Aftalen er to-årig, og selv om parterne ikke ønsker at offentliggøre beløbet, understreger Lyngby Boldklub, at der er tale om et "markant beløb".