PGA Tour bekræfter, at den blot 30-årige golfstjerne Grayson Murray er død.
Med to sejre på den amerikanske PGA Tour lå fremtiden foran Grayson Murray, men nu er det pludselig slut.
Fredag efter 16 huller trak han sig fra spillet ved Charles Schwab Challenge på grund af sygdom, og det var det sidste spil, han nåede.
»Vi er knuste over denne nyhed, og det gør ondt i hjertet at dele det med jer. Jeg har ingen ord for det,« lyder det fra PGA Tourens leder Jay Monahan.
Han har talt med forældrene til Murray, og de har bedt PGA om at fortsætte med at spille turneringer, da det ville være i deres søns ånd.
Der vil være krisepsykologer til stede ved organisationens turneringer i den kommende tid.
Murray har tidligere kæmpet med depression, angst og alkoholmisbrug, men i januar fortalte han, at han havde været sober i syv måneder.
Der er endnu ikke offentliggjort en dødsårsag for den dygtige golfsspiller, der kalrede cuttet ved begge store PGA-mesterskaber i år.