Jeg forstår godt, hvis mænd er godt trætte af debatten om »mental load« og dens influencer-martyrer.

Der er noget meget mærkeligt over en debat, de handler om parfoldsdynammiker, der føres i offentligheden men kun af kvinderne, der klager over deres ugidelige mænd.

Det til trods kan der alligevel være værdi i begrebet. De fleste er enige om, at der findes en »mental load«, som kvinder enten får givet eller villigt tager på sig. Det betyder kort sagt, at kvinder ofte fungerer som en slags projektledere i hjemmet.

Det anerkender selv Rasmus Munch Søndergaard, der i dag gæstede B.T.s debatpodcast Borgerlig Tabloid, der i en meget omtalte kronik taler for at vende tilbage til de traditionelle kønsroller.

Rasmus Munch Søndergaards kritik er, at kvinders snak om mental load er et udtryk for millimeterretfærdighed. Det mener jeg ikke nødvendigvis.

Snakken om opgaverne i hjemmet er, hvad man gør det til. Kvinder kan bruge »mental load« til at gøre sig selv til martyrer, man skal have ondt af. Eller de kan gøre det modsatte:

Kvinder kan gøre op med »det kvindelige martyrium«. Jeg taler her om fænomenet, hvor kvinder villigt påtager sig rollen som den selvopofrende kvinde, der lider i stilhed.

Det sker så som regel ledsaget af heftig smækken med skabsdøre, skramlen med potter og pander og suk, for at manden, børnene eller gæsterne skal lægge mærke til, at hun har det hårdt.

Det har især været vores mødres og bedstemødres måde at gøre opmærksom på, at de følte deres indsats taget for givet. Set i forhold til det, er det langt at foretrække sammen med manden at have en åben genforhandling af ansvarsfordelingen i hjemmet.

Den enkelte kvinde har mulighed for at gøre op med »det kvindelige martyrium«. Første skridt er taget: Der skal sættes ord på problemet. Det næste skridt er sværere:

Kvinder skal vælge, at de ikke vil være ofre.

Astrid Johanne Høg

Denne leder er baseret på slutningen af fredagens afsnitaf Borgerlig Tabloid – podcasten fra B.T.s debatredaktion, der alle hverdage sætter en tydelig og velargumenteret borgerlig dagsorden. Lyt i Spotify, på Apple Podcast eller ved at trykke play herunder:

Podcast

Ligestillingsdebattør: Djævelen hvisker i den moderne kvindes øre

Rasmus Munch Søndergaard har tændt ild til debatten med sin kronik i Berlingske, der hylder traditionelle kønsroller og hans egen hjemmegående kone. I kronikken optræder også slangen, der hvisker i Evas øre. Vi har inviteret ham i studiet for at udfolde de gammeltestamentlige pointer og for at diskutere: Gør ligestillingen den moderne kvinde ulykkelig? Vært: Astrid Johanne Høg, debatredaktør på B.T. Gæst: Rasmus Munch Søndergaard, advokatfuldmægtig og debattør Medtilrettelægger: Maria Asmine Dam Producer: Alex Brøndbjerg og Maria Asmine Dam Programansvarlig: Astrid Johanne Høg Få borgerlig debat direkte i din indbakke ved at skrive dig op til nyhedsbrevet Borgerlig Tabloid fra Astrid Johanne høg: https://www.bt.dk/debat/borgerlig-tabloid-faa-borgerlighed-direkte-i-din-indbakke