11 timer og 15 minutter - så længe gik der, før 37-årige Anne Louise Lund kunne få behandlet sit brækkede ben på skadestuen ved Nykøbing Falster Sygehus.
»Jeg meldte mig på sygehuset kl. 17.45, og jeg blev behandlet klokken 5 den efterfølgende morgen. Heldigvis kunne min søde nabo passe mine to børn, ellers havde jeg ikke kunnet vente hele natten,« siger Anne Louise Lund.
Hun er en af de flere tusinde patienter, som i løbet af det seneste år har ventet på landets skadestuer, ambulante afdelinger og sengeafsnit.
To nye undersøgelser viser, hvordan patienterne oplever ventetiden og kommunikationen undervejs.
B.T. har i samarbejde med YouGov lavet en repræsentativ undersøgelse, hvor danskere, som er blevet behandlet på et eller flere hospitaler inden for de seneste 12 måneder, er blevet spurgt ind til deres oplevelser.
Her svarer hver fjerde, at de er ‘meget utilfredse’ eller ‘utilfredse’ med ventetiden på behandlingen.
Særligt på landets akutklinikker og akutmodtagelser venter mange, som Anne Louise Lund, i lang tid.
Her er problemet særligt, at patienterne ikke bliver informeret om, hvor længe de skal trille tommelfingre i ventesalen.
Faktisk bliver kun halvdelen af patienterne informeret om ventetiden fra de ankommer, til de bliver undersøgt, viser en ny national rapport fra Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser.
Her svarer 50 procent af akutafdelingens patienter, at de slet ikke er blevet informeret om ventetiden.
Anne Louise Lund blev heller ikke orienteret om den forventede tidshorisont, da hun i sommer sad på Nykøbing Falster Sygehus.
Den manglende kommunikation var i sidste ende det, som hun fandt allermest frustrerende ved hele den lange nat i stolen på skadestuen.
»Jeg prøvede en enkelt gang at spørge en sygeplejerske, om det ville tage to, fem eller ti timer, men jeg kunne godt se, at mit spørgsmål frustrerede hende. Personalet havde sindssygt travlt, så jeg ville ikke forstyrre dem.«
Anne Louise Lund understreger, at hun godt forstår, hvorfor folk med akutte sygdomme og syge børn skulle foran køen på skadestuen den nat. Hun ville dog ønske, at hospitalerne kunne få nogle flere midler, så der var mere overskud til at informere de ventende patienter.
»Det kunne være så rart, hvis de bare havde sagt, at lige nu var der rigtig travlt, men at jeg kunne komme tilbage næste morgen. Så kunne jeg tage hjem til mine børn og sove,« siger hun og fortsætter:
»Men det kræver jo, at hospitalet har flere hænder og midler. Det ville jo nok være lettere for dem at skabe sig et overblik og orientere patienterne, hvis de ikke var så pressede.«
Patientforeningen Danske Patienter kritiserer den omfattende ventetid i sundhedsvæsenet i skarpe vendinger.
»Det er gennemgående dårligt organiseret, og det går ud over patienterne,« siger direktør hos Danske Patienter, Morten Freil.
Han forklarer, at patienterne på danske skadestuer sagtens kan blive informeret bedre.
»Det er et stort problem, at halvdelen oplever, at de slet ikke får noget at vide om, hvornår de kommer til. Mange patienter sidder derfor og frygter, at de er blevet glemt,« siger han og forklarer, at man sagtens kunne lave digitale løsninger - såsom apps - der kunne informere patienten om, hvor lang ventetiden cirka er.
Han kritiserer også landets ambulatorier, hvor han forklarer, at mange patienter bliver ofre for dårlig organisering af basale arbejdsgange.
»Patienterne oplever at vente i ambulatoreriene i hele og halve dage. Det kan være svært at bevare kontakten til arbejdsmarkedet,« siger han og fortsætter:
»Patienterne oplever også ofte, at de indkaldes til forskellige kontroller over flere forskellige dage. I stedet bør det kunne lade sig gøre at lægge det hele samme dag, så patienten kan opretholde et normalt liv ved siden af,« siger han.
Lægeforeningen forklarer, at ventetider rundt om i sundhedsvæsenet skyldes dårlig ledelse og for få ressourcer.
»Ventetider er helt overordnet et udtryk for, at vores sundhedsvæsen er presset, og at der er mangel på ressourcer. Det er rigtig utilfredsstillende,« siger formand for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing.
Han forklarer dog, at alle problemer ikke lader sig undskylde med, at der bare ikke er penge nok. For eksempel burde man kunne give ventende patienter på skadestuen besked om, hvornår de cirka kan komme til, uden det koster ekstra.
