En person er blevet påkørt af et S-tog ved Køge Station.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på X.

Politiet oplyste tidligere søndag aften, at en redningsindsats var påbegyndt, og at togtrafikken var standset.

»Vores tekniker kravler ind under toget for at få den påkørte ud, og redningsindsatsen går i gang,« siger vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi Lars Galasz. 

På nuværende tidspunkt kender man ikke vedkommendes identitet. 

Efter længere tids standsning af togene, oplyser DSB søndag aften, at togene omkring 22.30 vil begynde at køre igen ved Køge Station.