Ifølge politiet var der alligevel ikke tale om et knivoverfald, da en 39-årig Krifa-ansat mandag blev stukket i maven. Kvinden har selv påført sig skaderne, har hun indrømmet.

Den 39-årige kvinde, der tidligere mandag angiveligt var udsat for et knivoverfald i Odense, løj om overfaldet og havde selv påført sig skaderne. Det skriver bt.dk.- Vi har kørt efterforskning igennem dagen i forhold til gerningsstedet og i forhold til kvindens forklaringer, og der var nogle ting, som viste sig ikke at hænge sammen. Derfor har vi genafhørt kvinden igen her sent på eftermiddagen, hvor hun indrømmede, at hun selv havde påført sig skaderne, siger Jack Liedecke, efterforskningsleder ved Fyns Politi.Det var af personlige årsager, at kvinden skulle have skadet sig selv. Mere ville politiet ikke uddybe sagen.Hos Kristelig Fagbevægelse (Krifa), hvor kvinden er ansat, er man ked af den drejning, som sagen har taget.- Det er frygtelig tragisk sag. Det viser sig, at politiet har fundet ud af, at den pågældende jobkonsulent har opfundet overfaldet. Det fandt de ud af i eftermiddag efter at have gennemgået videoovervågnings-optagelserne. Her viste det sig, at der ikke var nogen, der var kommet eller gået fra bygningen i den periode, hvor overfaldet skulle være fundet sted, Jesper Wengel, Administrerende direktør i Krifa til bt.dk.- Jeg er orienteret af politiet om, at vores ansatte havde nogle alvorlige personlige problemer, og udover at det selvfølgelig er tragiske for hende, er det også noget, der har påvirket alle vores ansatte over hele landet, fordi de jo har troet, at de havde grund til at være bange for at blive overfaldet.Ifølge Jesper Wengel opretholder Krifa dog det kriseredskab, der er sat i gang for at beskytte deres ansatte.Jack Wengel fortæller, at sagen umiddelbart er lukket, men at politiet i samarbejde med deres jurister skal finde ud af, om der skal ske yderligere.Kvinden er på nuværende tidspunkt sammen med sin familie.