Et mandligt avisbud fik i nat et chok, da han var på vej ind i en opgang på Madvigs Allé på Frederiksberg med aviser. En mand på 45 år sprang frem, hev ned i sine bukser og blottede sit erigerede lem, hvorefter han tilbød at 'sutte den af på ham'.

Det fortæller Københavns Politis centrale efterforskningsleder, Thomas Dürr. Politiet fik anmeldelsen klokken 03:25. 

Avisbuddet, som er mand og på alder med blotteren, skyndte sig efter overraskelsen op i opgangen med aviserne. Da han kom ned, stod blotteren, som var klædt i mørkt, kraftigt tøj, atter spring med et lummert tilbud.

Læs også: Kvinde tæskede blotter med mukkert

Læs også: Buttet mand strippede for ridepige

Det fik avisbuddet til at ringe til ordensmagten, som kunne anholde gerningsmanden en halv time senere.

Manden er kendt af politiet, men ikke umiddelbart i den her sammenhæng, hvorfor han er blevet løsladt efter afhøring, fortæller efterforskningslederen.

 - Så må det være op til politiets jurister, om han skal have en bøde- eller frihedsstraf, siger han.