Det kunne være endt helt galt for Jim Nielsen, da han lørdag aften var gået ned for at se til sit kælderrum, som han frygtede, stod under vand. Sekunder efter skyllede enorme mængder mudret regnvand ind over ham, da en ståldør gav efter for naturens kræfter.
- Man forventer jo ikke, at man skal tage snorkel og svømmefødder med, når man skal ned i sin kælder, siger familiefaren, da B.T. møder ham i Valby i København dagen derpå.
Han siger det med et smil på læben, men hans begejstring for at genfortælle den utrolige historie vidner om, at oplevelsen har sat dybe spor i ham. Jim Nielsen så døden lige i øjnene den lørdag aften.
Han fortæller:
- Jeg var gået ned for at tjekke til kælderen ved ottetiden. Det første, jeg så, da jeg kom ned, var regnvandet, der bare væltede ind. Det lignede, at en brandslange var sat til at pumpe vand ud i rummet for fuld kraft. Så meget tryk var der på.
Det mest iøjnefaldende syn er dog døren til kælderen og muren omkring den, der er ved at give efter for vandet. Gennem sprækker og nøglehul står der vandstråler ud, der vidner om det tryk, der er fra den anden side.
Jim Nielsen står i kælderlokalet og stirrer på synet. Han beslutter sig for at forsøge at åbne døren for at tage noget af trykket og minimere de skader, der er ved at opstå.
- Nok ikke det mest begavede at gøre, men i situationen tænkte jeg virkelig ikke, at noget så ekstremt kunne ske. Man forestiller sig jo ikke en tsunami i sin parkeringskælder, efterrationaliserer han.
Han bevæger sig hen mod døren og er få skridt fra at tage i håndtaget, da en bølge bestående af titusindvis liter mudret regnvand braser igennem døren og den omgivende mur, der kollapser totalt.
Jim Nielsen bliver skyllet gennem kælderen, mens han slår kolbøtter i vandet. Han aner ikke, hvad der er op og ned. Han gætter på, der går 30 sekunder, før han får kæmpet sig gispende op til overfladen. På det tidspunkt er han 30 meter fra døren, og han har slugt adskillige mundfulde af det møgbeskidte vand, som "smagte ad helvede til". Han hoster og sprutter. Men han er i live!
- Jeg tænker ingenting, da jeg bliver revet gennem vandet. Jeg er ikke bange. Det går simpelthen for stærkt alt sammen.
På afstand står naboen Christian Lindberg, som befandt sig et andet sted i kælderen. Christian Lindberg er blevet ramt på benet af murbrokker ført gennem vandstrømmen, men ellers er han ok. Han råber til Jim Nielsen:
- Er du ok?
- Ja, eller det tror jeg... Men mine briller mangler!, siger Jim Nielsen siger til ham, da han får hostet nok vand op til at kunne danne ord igen.
Sammen svømmer de to naboer mod det gabende hul, hvor der før var en ståldør til parkeringskælderen. De går op i lejligheden, hvor deres koner sidder intetanende og venter på dem. De har spist middag sammen tidligere på aftenen.
Christian Nielsen falder over ordene, mens han fortæller, hvad der er sket. Han er rystet, drivvåd, og lykkelig for at være i live. Lykkelig for at have overlevet noget, han gentagne gange beskriver som 'helt grotesk'. Det skal fejres med champagne, beslutter de andre sig for.
Så mens vandmasserne fosser ind i kælderen under dem, og København oplever de værste skybrud i 30 år, sidder selskabet og skåler i boblevand for at fejre, at Jim Nielsen er i live. På det tidspunkt er der ikke andet, der er vigtigt.
