Presset efter B.T.s historie:

Illum hasteåbner ammebar

Ammebaren

Illum beklager ammeforbud og åbner nu ammebaren 'Mælkebaren' for mødre. (Foto: THOMAS SJØRUP) Se stort billede

Ammende mødre er alligevel velkomne i Illum. Varehuset åbner nu en ammebar for mødre på barsel.

I går meddelte Illums nyåbnede café 'Spisebaren', at ammende mødre ikke er velkomne i caféen, og det skabte debatstorm og stor utilfredshed blandt byens mødre.

Det beklager Illums administrerende direktør Søren Vadmand.

- Jeg beklager inderligt, at der er skabt forvirring og usikkerhed omkring ILLUMs gæstfrihed over for alle. Vi byder alle velkommen i ILLUM, siger Søren Vadmand, der er ærgerlig over den store debat om Illums ammeforbud i både medierne og på Facebook.

- De mange forældre på vores Facebook-profil tager selvfølgelig ikke fejl, og jeg skylder dem en undskyldning for at så tvivl om, hvorvidt vi er gæstfrie over for alle ammende kvinder.

Han tager nu konsekvensen og åbner ’Mælkebaren’ i forlængelse af café ’Spisebaren’ på fjerde sal i Illum. Her er alle mødre velkomne, og de kan tilmed amme uforstyrret i Illums første ammestole.

Illum regner med, at ’Mælkebaren’ er klar til at åbne for de først mødre og sultne babyer fra starten af næste uge.

Læs også

Your comment
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren.
Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes.
Kommentarer

ambivalens

Af: Dana, Onsdag den 28. september 2011, 10:06

Kvinde kommer ind på cafe, bestiller en kop te. Finder bord og kort efter starter hun med at amme sin baby. Mand ved bordet overfor bliver forlegen, men lader som om han syntes det er det mest naturlige i verden og giver kvinden et venligt smil. Kvinden reagerer med at fare i flint. "hvad fanden laver du, sidder du der og glor på mine patter, din perverse stodder"
Manden forlader modvilligt cafeen for at undgå yderligere konflikt.

Helt ok!

Af: Kirsten Jensen, Onsdag den 28. september 2011, 09:55

Jeg har selv ammet barn og ved, at man som mor til et spædbarn også kan få lyst til at gå ud at spise - MEN - jeg synes det er helt i orden, at man ikke bare kan sidde og amme alle mulige steder. Jeg synes selv, det er blufærdighedskrænkende, når en vildt fremmed sidder og blotter sine bryster offentlig. Desuden findes der jo masser af caféer, så find dog et andet sted at være.

Nice

Af: Flemming, Onsdag den 28. september 2011, 09:48

Yes det er helt okay at forbyde amning på restaurationer.........

Ikke ok !

Af: Anders, Onsdag den 28. september 2011, 08:55

Det er ikke i orden ! ! derimod synes jeg det er et fint tiltag, at lave et område, hvor mødre kan amme deres børn. Og ja....det er det mest naturlige her i verden, at amme børn og neeeej jeg er bestemt ikke sart. Men mødre der sidder med jaderne fremme på en cafe, er sku ikke i orden.

Tag dog hesyn!!!!

Af: Hanne, Onsdag den 28. september 2011, 08:22

Jeg synes ikke det er iorden, at mange mødre slet ikke har nogen respekt for andre Cafe/restaurant gæster, som mister appetitten og måske finder det frastødende, når de sidder og ammer. Jeg har selv ammet mine to, MEN jeg havde brystmælk med på sutteflaske når vi skulle ud og i de få situationer hvor jeg ikke havde den med, gik jeg "afsides". Både for min og for barnets skyld. Det er da bare alm. hensyn!!! En lille opsang til jer utilfredse mødre, I virker til at leve i en snæver verden, hvor omdrejningspunket er jer og jeres børn og ja, det er den naturligste ting i verden at amme, men man kan vel godt have en smule situations fornemmelse...

Mellemøsten ???

Af: Lone Poulsen, Onsdag den 28. september 2011, 08:00

Hvorfor ikke stene de kvinder der kommer til at blotte deres ammebryster offentligt ???
Bryster er til sjov ikke til mad, fy føj da ...
Tænk at DK huser så mange primitive individer ...
Blev et kort sekund i tvivl om jeg var i mellemøsten eller DK ...

Straffeloven § 232

Af: Peter, Onsdag den 28. september 2011, 07:36

Straffeloven § 232

Den, der ved uterligt forhold krænker blufærdigheden eller giver offentlig forargelse, straffes med fængsel indtil 4 år eller under formildende omstændighed med bøde.

Kilde: Straffeloven.

Hvad er der egentlig at diskutere?

Sygt...

Af: Martin, Onsdag den 28. september 2011, 09:53

Uterligt? offentlig forargelse? Hmm Petermand tag du bare en retsag og se om du får alle de ammende "tøjter" i tugthuset..... hvis du helt alvorligt ikke kan se og forstå hvad der menes med paragrafen så synes jeg personligt at det er synd at du selv blev ammet....

Du er syg Peter....

Af: Lone Poulsen, Onsdag den 28. september 2011, 07:55

Men kan godt se at det i dette pornofikserede land, for mindre bemidlede, kan være svært at forstå , at bryster kan og fra naturens hånd skal bruges til andet en sex og porno ...
Nu er det jo ikke incest der foregår, men noget så naturligt som madning af en lille ny verdensborger, som måske skal passe de mindrebemidlede når de bliver gamle ....

Illum er nogle svagpissere

Af: Peter, Onsdag den 28. september 2011, 07:30

Det er typisk at Illum ændrer ammepolitik. Nu handler det om kunder og omsætning.

Da de havde forbuddet, var det fordi de havde en mening og at de stod fast på den, men nu hvor de risikerer negativ omtale og omsætning, så drejer de om hælen.

Hvor er Illum dog ynkelig. Jeg sætter ikke mine ben i et varehus der har så vattede meninger. Hvad kan man bruge en sådan direktør til. Han må da skiftes ud, hvis han er sådan en vendekåbe.

Hvorfor diskutere straffeloven?

Af: Peter, Onsdag den 28. september 2011, 07:22

Hvis en person viser bryst/bryster på offentlig plads, så kan man ifølge straffeloven få en bøde, Tror du så at man kan vise dem på en cafe.

Skal man nu til at diskutere straffeloven?

Det har intet med babyer at gøre, men tværtimod deres mødre der ikke forstår at det ikke er alle vil se på dem, Slal vi også have nudister til at gå nøgne rundt, bare fordi de har lyst?

Herregud! Jeg kan også vise p..... næste gang. Den har jo en NATURLIG funktion, så hvad er der galt i at vise den?

Personligt er jeg ligeglad, men har vi ikke en vis etik, så går det galt.

Jeg har set en mor der tog brystet ud af munden på sin baby, hvorefter der stod en stråle af mælk ud i luften. Det hører sgu da ikke hjemme i offentligt rum.

Visse ting må man altså gøre hjemme, men det forstår mange mødre ikke, for babyer er jo SÅ SØDE.

Hva med børn og luftforurening??

Af: Jacob, Onsdag den 28. september 2011, 03:08

Jeg synes også det er frækt, hvis nogen er blevet smidt ud af en cafe i illum, pga amning.
Men når det kommer til børn i kbh, mener jeg at det vigtigste er at få noget gjort ved luftforureningen fra især dieselbiler. Så ku være fedt hvis dette emne ville blive diskuteret med lige så stor energi :-)

Hmmm.

Af: Jan Hansen, Onsdag den 28. september 2011, 00:19

Jeg er egentlig ligeglad med de ammende mødre hvis de bare ville lade børnene blive hjemme.

Fordele:
1: jeg kan kigge på bryster hele dagen
2: Der bliver dejligt fredeligt
3: Illum sparer penge på en ammecafe, måske de kan lave et glasbur hvor kvinderne kan cise deres bryster istedet ?
4: Og så bliver der måske mulighed for et rum hvor folk der absolut skal brokke sig over alt kan sidde og mundhugges.

Ikke noget problem

Af: Stephanie M, Tirsdag den 27. september 2011, 23:22

Det må vel være op til den enkelte butikejer om man må amme eller ej

Personligt kan jeg ikke se noget problem i det hvis man er diskret, og det er de fleste jo.

Til gengæld synes jeg ikke det er i orden at skifte ble på cafeer, hvilket jeg har oplevet flere gange. Synes ærligt talt ikke det er særligt lækkert at sidde og spise min mad til lugten af en beskidt ble.

Ammende mødre

Af: Jørgen nielsen, Tirsdag den 27. september 2011, 23:15

Hej dk.
Det var da utroligt. At en flok kvinder/ og mænd??? Kan få Illum til at ændre en ellers fornuftig ide?
Er der ikke nogen der har n.. til at sige kvinder imod ?.
Hele verden er nu engang ikke koncentreret om børn, så am dog jeres børn derhjemme så vi andre slipper for det...hold nu fast Illum...

Ak !!!

Af: Therese, Tirsdag den 27. september 2011, 23:41

Ak ak ak ak..... hvis du har børn, er de så ikke blevet ammet? er du ikke selv blevet ammet? Det du siger er, at vi som ammende mødre kun kan "tillade os" at være uden for hjemmets fire vægge i maks 3-4 timer ad gangen ellers vil vi komme at forulempe sørgelige mennesker som dig, som finder amning ulækkert. Næh min fine ven.....- det er dig der er noget i galt med, hvis du ser amning som alt andet end en baby der får mad.

Ja, lad os få nogle faste regler

Af: Hans J, Tirsdag den 27. september 2011, 23:30

Jeg gider ikke se på folk som spiser med fingrene - Forbyd dem adgang.

Jeg gider ikke se på folk der drikker af flasken - Forbyd dem adgang.

Jeg gider ikke se på folk der sutter på deres kniv - Forbyd dem adgang.

Forstsæt selv listen.

Hvorfor skal det at amme gøres til nogety "beskidt" og uetisk ?

Hej folkens, husk børnene er jeres kommende forsørgere/plejere.

Folk er efterhånden så egoistiske og selvcentreret (børnefri restauranter, børnefri hoteller). Det næste bliver vel forbud mod at tage børn med på indkøb eller i tog/bus.

...

Af: Stephanie M, Tirsdag den 27. september 2011, 23:53

Jeg synes at børnefri hoteller er en fantastisk ting.

Vi har jo hver vores opfattelse af hvad ferie er. For nogle er det at være sammen med ens børn. For andre er det ro og afslapning ved poolen uden larm fra børns leg eller utilfredshed.

At der er nogle hoteller jeg ikke kan vælge fordi jeg har mine børn med har jeg det helt fint med.

Skulle jeg en dag komme på ferie uden mine børn, så vil jeg da også vælge et børnefrit hotel

NEJ!!

Af: Lars, Tirsdag den 27. september 2011, 22:58

Det kan ikke være rigtigt!
Der SKAL ikke absolut være plads til alle. Hvis de forbandede mødre kunne fatte, at de ikke bare kan komme brasende og partout skal have plads i butikker og busser og at vi skal se deres ammebryster. Nå det er sagt, forstår jeg udemærket deres glæde over at være blevet mødre, men slap nu af!

Hvad har du tænkt dig?

Af: Therese, Tirsdag den 27. september 2011, 23:18

Undskykd jeg spørger, men hvad havde du egentlig tænkt dig... Hvad er det I vil ha? Skal man som nybagt mor bare lukke sig inde i 7 mdr mens vidunderbarnet skal ammes? Det er det mest naturlige i verden, og du har formenlig selv ligget ved din mors bryst. Det er lagt fra alle ammende kvinder der selv synes, at det er fantastisk at hive patten frem i offentligheden og man prøver desperat at skjule det så godt man kan. I kan jo også lade være med, at sidde og glo og tabe både øjne og mund. Lad være med at sige, at en ammende kvinde forstyrrer, tvært imod! TIL ALLE JER AMMEMODSTANDERE---- TAG JER DOG SAMMEN!!!!!!!!!!!!!!

Boykot?

Af: Monica, Tirsdag den 27. september 2011, 22:20

Vil da bare lige spørge alle de her fortørnede mennesker der "truer" med at boykotte Illum´s om de så også vil undlade at bruge alle de rejsebureauer der reklamerer med børnefri hoteller????

Forstår godt cafeen i Illum

Af: Hanse, Tirsdag den 27. september 2011, 21:41

Et er at det er ufedt at sidde og se på ammende kvinder, mener det er en privat sag, der er sågar nogen der skifter ble bagefter. Andet er at de sidder der i timevis og køber en kop kaffe. Det er ikke rentabelt for cafeen. Det er netop derfor det er blevet forbud på mange cafeer i københavn. Jeg har fuld forståelse for cafeens afvisning.

plads til alle!

Af: Jeanette Gregersen, Tirsdag den 27. september 2011, 21:37

Jeg er rystet...jeg troede, at Danmark var et tolerant land hvor der er plads til alle uanset om man er sort, hvid, gammel, ung eller ammende.

Why such hype???

Af: Linda, Tirsdag den 27. september 2011, 21:29

Mothers are allowed to breastfeed their children anywhere in Illum, just not in their new Café, so why such a hype about it? Why do mothers believe that they have the right to breastfeed in public, just anywhere? What about those who feel disgust by it? Personally, I would not eat in a café if there are mothers sitting around and breastfeeding their children, that is just so univiting. This means, that they exclude a group of people who feel that this is inappropriate! If these women really are so much about the respect for each other, why do they not show respect for those who do not like it? I agree that it is natural, but so are other things. And you don't really want everybody fulfilling their natural needs in public, or do you?

You are sick

Af: Therese, Tirsdag den 27. september 2011, 23:02

Are you sick?...... Or are you just not able to have children your self?

Don't go

Af: Eddie, Tirsdag den 27. september 2011, 21:41

Then don't go these places - go home where you can be your self. You live in a world with reel people!

Don´t go

Af: Eddie, Tirsdag den 27. september 2011, 21:38

Then don´t go to these places - go home where you can be your self! You live in a world with reel people!

Kan vi blive fri for sure, mugne, intolerante tanter - tak

Af: Henrik, Tirsdag den 27. september 2011, 20:51

Jeg vil gerne slå på tromme for et område, hvor vi kan sætte alle de snerpede sure, intolerante pebermøer hen, så de kan sidde og surmule og forblive grå og kedelige. Så kan de få fred for os, der elsker livet og dets glæder - og vi kan få fred for deres eddidkesure ansigter, når vi sidder i caferne. Sådan et rum i hver en café, må vi da kunne få. Vi vil have sure-tante-fri områder!

Se det er en god ide :)

Af: kba, Tirsdag den 27. september 2011, 21:01

-. Jeg har faktisk heller ikke lyst til mit barn eller jeg skal være i selsskab med en gag snerper :P

Vi kunne lave et snerperum, et muslimrum, et ammerum, et rum for venstrefolk og et for socialdemokrater. Vi Kunne også vælge at vise en smule af den TOLERANCE, som vi vidst er ved at løbe lidt tør for??

:)

Ja, det var det jeg tænkte

Af: Henrik, Tirsdag den 27. september 2011, 21:12

os andre cafegæster vil da hellere se på søde mødre, der ammer deres børn end en gang sure gimper, der får kaffen galt i halsen af forargelse (eller er det misundelse? - kan blive i tvivl)Så er det meget mere livsbekræftende at se på mødre/familier med børn end disse grå kedelige mus, der ikke har andet i livet end at brokke sig. Få jer et liv, stakkels mennesker!

Undrer mig.

Af: Irene, Tirsdag den 27. september 2011, 20:36

Når jeg så går i Illum med min søster og min lille ny niece, skal jeg sidde og spise i Spisebaren mens hun render ind og ammer, og kommer tilbage til kold mad? Jeg forstår det ikke helt? -et besøg af en hel gruppe ammende kvinder (f.eks en mødregruppe) vil give et værre rend af kvinder med babyer...
Kan ikke forstå at det ikke er lettere at Spisebaren sætter et opslag op om at de henstiller til almindelig god opførsel... (Det er bare amning, og hvilke kvinder har lyst til at sidde og svinge med brysterne? Det er da ikke nybagte mødre, der gør sådan noget...)

Tjah

Af: anna, Tirsdag den 27. september 2011, 21:48

Man går jo også ud for sig selv når man skal ryge, tisse, prutte, pille næse og så meget andet. Hvad er forskellen?
Jeg havde et barn som på ingen måde ville tage mad fra andre steder end mit bryst, så flaske og grød var udelukket i det første halve år - men jeg kan virkelig ikke se problemet i, at gå for sig selv og amme. Det giver så meget mere ro til dig og barnet, og folk kan spise i ro.

interessant

Af: Michael, Tirsdag den 27. september 2011, 21:55

Interessant at du vælger at sætte lighedstegn mellem ryge, tisse, prutte, pille næse med det at amme sit barn. Der er sgu noget helt galt i dagens Danmark med disse betragtninger.

Gå efter bolden

Af: Charlotte Qvistgaard, Tirsdag den 27. september 2011, 20:36

Jeg er godt nok noget rystet over de mange vrede og til tider hadefulde udfald der kommer mod familier med børn, eller bare det at forældre bevæger sig i det offentlige rum med deres børn.

Jeg vil også gerne kunne gå ud og spise i rimelig ro og orden en sjælden gang i mellem, og hvis jeg skal være rimelig sikker på at der er minimalt med børn, vælger jeg et sted og et tidspunkt der ikke er børnevenligt.

Modsat vil jeg også rigtig gerne kunne tage mine børn med ud, både fordi de synes det er dejligt men det er altså også måden jeg kan undervise dem i at begå sig i det offentlige rum på en måde så alle kan være her. At holde dem væk fra almenheden de første 4-6 år af deres liv tror jeg ikke på giver børn der færdes blandt andre på ordentlig vis.
Og at sammenligne det at give sit barn mad, offentligt med at dyrke sex, besørge eller andet i den stil forstår jeg simpelthen ikke - hvordan kan der drages parallel mellem de
ting???

Der findes ubetænksomme mennesker alle steder, så fordi jeg har oplevet at nogen mennesker på 60+ savler og klaprer med gebisset når de spiser, skal alle 60+ lide under det???

Jeg forstår det simpelthen ikke - gå dog efter bolden......

Hmmmmmm..

Af: Anne-Sofie , Tirsdag den 27. september 2011, 20:28

Jeg mener at ammende mødre er noget af det mest naturlige i verden. Tænk at vi kan blive forargede over sådan noget. Jeg synes det viser meget om os som mennesker. Tænk at det kan virke forargende på nogen, at man giver sit barn mad. Jeg synes dog, at det er en god ide, hvis de ammende prøver at gøre det diskret.

hmmmm

Af: Kitti, Tirsdag den 27. september 2011, 20:16

Jeg bryder mig heller ikke om at se ammende mødre hvis de ikke er diskrete, men ligefrem at forbyde det?? Har en enkelt gang været i en situation hvor jeg bare blev nødt til at amme mit barn, i Illums sjovt nok, spurgte om jeg måtte bruge et prøverum, det fik jeg lov, og der blev oven i købet hentet vand til mig helt uopfordret. Sådan kan Illums også være...

Fuldt ud forståligt

Af: Annette , Tirsdag den 27. september 2011, 20:09

Jeg mener ikke det er en ret at skulle amme alle vegne. Der er faktisk rigtig mange ammende der glemmer at tage hensyn til de der ikke lige har lyst til at deltage i deres amning. Derfor synes jeg det er rigtig dejligt at der kommer steder, hvor der er klare regler om at det ikke er i orden at sidde og amme. En behagelig gave at kunne gå på cafe uden at skulle risikere at sidde med fremmede damers bryster i fuld skue.
Nogle ting er mere egnede til privat sfæren ....

Forståeligt??

Af: Katrine, Tirsdag den 27. september 2011, 21:01

Der er da godt nok forskel på at forbyde amning på forskellige caféer der er beregnet til voksne mennesker, og så at forbyde amning i en stormagasin hvor de sælger ting til børn..?? Så ja, det er da rart at kunne sidde på en café med en veninde uden at der er babyer der skriger hele tiden, men det giver det ikke mere mening at et sted som Illum laver ammeforbud...
I mine øjne har Illum tabt denne her på gulvet... Det er for sent at lave om på den udmelding der er kommet. Jeg vil ikke føle mig velkommen som ammende mor og vil ærligt talt ikke sætte mine ben der igen... Så ikke nok med at du og dine veninder har en hel del caféer i kan tage på hvor der ikke må ammes, nu har i også et helt stormagasin for jer selv...

at du gider forages over ingenting

Af: Ellen, Onsdag den 28. september 2011, 01:04

Det er da et godt initiativ at man opretter en ammecafe, hvor man kan sidde i fred og ro med sit lille barn, det viser jo bare at Illum er lydhør overfor kundernes ønsker. Og så tror jeg nu heller ikke at Illum bliver helt affolket bare fordi du ikke vil kommer der mere.

præcis

Af: ann, Tirsdag den 27. september 2011, 20:51

jeg er ganske enig!

Til alle de dejlige kvinder

Af: Michael, Tirsdag den 27. september 2011, 20:03

Hvor er det dejligt, kære kvinder, at I tør stå ved at amning er en naturlig sag. Og vi er mange mænd bag jer. Sørgeligt med alle de emsige kvinder, der skriver herinde og vil have deres frokost og kaffe i fred. man tror jo det er løgn. Der er da noget helt forskruet oppe i jeres hjerne, hvis I kan se det som en anmasende og respektløs ting at amme. Sørgeligt for jer, at I har så lidt indsigt og rummelighed. Kære kvinder, drag omsorg for jeres dejlige babyer som I altid har gjort. De fleste af os mænd nyder at se jeres kærlighed til jeres og vores babyer.

i lige måde!

Af: ann, Tirsdag den 27. september 2011, 20:50

og du er noget forskruet i din hjerne hvis du ikke kan forstå det kan genere andre!

Nej det er du

Af: Therese, Tirsdag den 27. september 2011, 23:48

Nej det er du kære Ann... jer som ikke ser amning som en naturlig ting er forskruet... DET ER ET BARN DER SPISER!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Hvis I ser det som noget andet, er det jo tydeligvis jer der ikke fungerer het optimalt på øverste etage.

Tænk engang..

Af: Helle V, Tirsdag den 27. september 2011, 20:03

Så skulle man opleve det med, Danmark i små sko, intolerant og puritansk. Nu skal vores børn lide under at folk ikke kan tåle at se en kvinde amme diskret i offentligt rum. Der er en grund til at læger og sundhedsorganisationer over hele verden anbefaler amning istedetfor flasker. I USA er det flere steder, bla. i Californien, af samme grund ved lov besluttet at amning er tilladt i al offentlig rum inklusive alle restauranter og cafeer. At man så som mor er diskret og dækker sig en smule til er en selvfølge, men at sammenligne amning med sex og onani er direkte uintelligent.

Hvor er det rigtigt

Af: Kenneth, Tirsdag den 27. september 2011, 20:06

Jeg er helt enig med dig. Det er bare så rigtigt skrevet.

Enig

Af: Dennis Bøgh Kildetoft, Tirsdag den 27. september 2011, 20:19

Jeg kan også kun give dig ret.

Hmmm

Af: kim, Tirsdag den 27. september 2011, 19:53

har absolut intet imod ammende kvinder , MEN ønsker ikke nødvendigvis at skulle dele bord med en sådan , der er børneområder på hoteller , osv osv det er ok med at afgrænse børn/bryster til et særligt område

...

Af: Linda, Tirsdag den 27. september 2011, 21:31

I totally agree. Thanks for the comment

Meget rimligt

Af: Mads, Tirsdag den 27. september 2011, 19:47

Jeg syndes det er meget rimeligt at en privat forretning, som i det her tilfælle er en cafe. forbyder amning på deres område, når det nu er dem der har købt/lejet lokalerne.

luft kun brysterne i eget hjem

Af: p, Tirsdag den 27. september 2011, 19:39

Normalt ammer man børn i eget hjem.
Når man har fået et barn, må man blive hjemme og passe det.
Ikke lufte brysterne
offentligt. Det er meget usmageligt og til gene for andre mennesker.

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: