B.T's læsere raser over, at børne- og undervisningsminister Christine Antorini snart fremsætter et lovforslag, der kan betyde, at 49.000 børn mister deres specialundervisningstilbud.

- Min søn - som er autist - ville de også inkludere. Det kostede ham ni måneder hjemme uden skoletilbud, da de alligevel ikke ville have ham i folkeskolen, skriver Hanne Pedersen på Facebook. LÆS OGSÅ: Hun er langt fra den eneste, der har haft problemer med folkeskolens nye ’inklusion-visioner’. ’Mindre specialundervisning, styrket faglighed og øget rummelighed’ er overskiften på det projekt, som 22 kommuner allerede har sat i værk med støtte fra regeringen - og som snart ledsages af et nyt lovforslag. I Næstved kommune vil man flytte specialklasser fra én skole over på en anden. Eleverne skal spejle sig i andre ’normale børn’. Rita Christensen har en søn Patrick på 17 år med autisme, som bliver ramt af flytningen.

Ekspertise gar tabt

- Den ekspertise, der er opbygget på skolen for børnene i specialklasserne, går tabt, når man flytter væk fra videnscentret, der ligger på skolen, siger Rita Christensen, der frygter, at børnene bliver tabt på gulvet. Pia Schou Toubro er mor til Mads på 7 år med autisme. Hun skulle i forvejen kæmpe en hård kamp for at få en specialtilbudsplads til ham. Nu frygter hun, at den går tabt. - Jeg bliver bare rigtig, rigtig bange, når jeg ser sådan et lovforslag. Min søn kan ikke begå sig i en almindelig klasse. Han kan ikke engang koncentrere sig, når der sidder seks børn omkring ham, siger Pia Schou Toubro. Hun har også har en datter i en klasse med to ADHD-børn, og ved, hvor meget tid man i forvejen bruger på børn med specielle behov. Hun frygter derfor også, at hendes søn også bliver en klods om benet på alle andre børn.

Måtte flytte skole

Anja Helmar repræsenterer den anden fløj. Hun er mor til en datter, 8-årige Isabella, som de sidste tre år har gået i klasse med flere børn, der har haft brug for ekstra støtte. Efter en lang række episoder med specielt en ADHD-dreng i klassen, har hun taget konsekvensen af ’inklusionsprojektet’. LÆS OGSÅ: - Min datter er lige flyttet over på naboskolen. Jeg føler, at mit barn er blevet ekskluderet, siger Anja Helmar, som langt fra har været alene i sin beslutning. Næsten halvdelen er klassens børn har flyttet skole. - Først var hun lidt nervøs over det, men så sagde hun; ’Mor, jeg tror det er en god beslutning, for så kommer jeg til at lære noget, fortæller Anja Helmar

Hvad mener du?

Deltag i debatten under artiklen.