____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Den danske virksomhed Zendesk fik torsdag æren af at åbne børsen i New York. Virksomheden laver cloudløsninger, som skal gøre kundekontakten let og gnidningsfri for virksomheder. Manden bag idéen er danske Mikkel Svane, som stiftede virksomheden i København i 2007. Han havde imidlertid svært ved at få økonomisk opbakning til sit projekt herhjemme, så i 2009 flyttede han virksomheden til San Fransisco.

Siden er det kun gået fremad for it-projektet, som nu tæller 500 ansatte og mere end 40.000 kunder verden over, skriver TV2 Finans. Torsdag fik Zendesk endnu mere vind i sejlene, da virksomheden blev børsnoteret med en startkurs på ni dollar. Som en ekstra fjer i hatten, fik virksomheden oven i købet æren af at åbne New York Stock Exchange

Mikkel Svane, administrerende direktør i Zendesk, kalder det selv en stor oplevelse.

- Det er kulminationen på en masse arbejde. Først og fremmest syv års rejse, og så en masse arbejde på at gøre forretningen klar til at blive børsnoteret. Det er en stor følelsesmæssig oplevelse ikke bare for mig, men hele firmaet, siger Mikkel Svane til TV 2 NEWS.Aktien var allerede efter få timer steget med cirka 30 procent. Derved har børsnoteringen givet en halv milliard kroner ekstra at lege med. 

Zendesk sluttede 2013 af med et underskud på 22,5 millioner dollar svarende til 123 millioner kroner. Omsætningen var i samme år 72 millioner dollar svarende til 392 millioner dollar.