Spansk avis: Agger er et varmt emne i Barcelona
Daley Blind, Thomas Vermaelen, Jan Verthongen og Daniel Agger. Barcelonas ønskeliste over forsvarsspillere skal angiveligt være decimeret til disse fire spillere, efter at det endnu ikke er lykkedes at nå til enighed med Paris Saint-Germain om et køb af brasilianeren Marquinhos.
Den spanske avis skriver, at Daniel Agger skal være den af de fire spillere, som direktør Andoni Zubizaretta skal betale færrest penge for. Zubizaretta menes at kunne lide en type som Agger, der er hurtig, fysisk stærk og har de tekniske egenskaber, der skal til for at begå sig i Barcelonas system.
Daniel Agger har kontrakt med Liverpool til 2016. Med al sandsynlighed forstærker englænderne sig med kroaten Dejan Lovren og kommer det skifte på plads, vil Daniel Aggers udsigter til spilletid være endnu værre. I forvejen startede danskeren kun 16 Premier League-kampe sidste sæson. Størstedelen af tiden stod han i skyggen af Mamadou Sakho og Martin Skrtel.
Prisskiltet på Daniel Agger menes at være 15 millioner euro (112 millioner kroner). For nylig tilbød Liverpool den 29-årige dansker til Barcelona, uden at det blev til et skifte i første omgang, men slår Barcelona til i den kommende tid, kan forsvarsspilleren se frem til at blive holdkammerat med Luis Suarez, der for kun uger siden kom til Catalonien fra netop Liverpool.
Barcelona har netop købt forsvarsspilleren Jérémy Mathieu i Valencia.
Efter b.t.-afsløring
Nu reagerer de
Nu reagerer de
Nu reagerer de
frankrig i chok
Ekstrem
menneskejagt
Ekstrem
menneskejagt
Ekstrem
menneskejagt
'ikke tag kontakt'
Eftersøgt
i en måned
Eftersøgt
i en måned
Eftersøgt
i en måned