En 44-årig dykker fra Odense har sent tirsdag eftermiddag mistet livet under dykning ved Middelfart, da hun gik i panik under vandet.

Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Jesper Fält:

- Vi får en anmeldelse 17:20 via alarmcentralen om en kvinde, der er druknet efter at have dykket på temmelig dybt vand sammen med en mand.

De to dykkere øvede sig ifølge vagtchefen i at skifte mundstykker, men undervejs i processen gik kvinden i panik.

Selv om manden skyndte sig at få hende bugseret med op til overfladen, stod hendes liv ikke til at redde, da hun kom op på land.

VED DU NOGET, SÅ TIP BT PÅ 1929@BT.DK.

- Fordi manden skyndte sig så hurtigt op, har han tegn på dykkersyge, men han har stadig været i stand til at fortælle os, hvad der var sket, fortæller vagtchefen.

- Vi er først nu i gang med at underrette de pårørende, så det er begrænset, hvad jeg kan oplyse om kvinden, siger vagtchefen.

- Vi blev kaldt ud til Søbadvej i Middelfart, hvor en livløs dykker var trukket op på land, siger han.

Det lykkedes ikke at genoplive dykkeren, som er afgået ved døden.

Politiet kender kort før klokken 19 ikke de nærmere omstændigheder ved ulykken, skriver Fyens.dk