En af verdens smukkeste kvinder, sangsilden Jennifer Lopez, er godt træt af sit kunstnernavn: J.Lo. Nu vil hun kort og godt igen være: Jennifer

Nu vil J.Lo ikke være J.Lo mere. Jennifer Lopez, der p.t. gæster Sverige, nærmere betegnet Stockholm, fortæller til Aftonbladet, at hun er godt trær af sit kunstnernavn.

Så i øjeblikket overvejer hun, om hendes nye CD, simpelthen bare skal kaldes "Call Me Jennifer".

1. marts udkommer CDeren "Rebirth", som er en opfølger på kæmpehittet "This Is Me..Then", som bl.a. indeholdt "Jenny From the Block".

Med den nye CD håber Jennifer Lopez, at hun for tid og evighed kan slippe af med kunstnernavnet.

-Jeg er ikke J.Lo, hun er jo ingen rigtig person. Hun var bare en ting. Jeg har aldrig været nogen anden end Jennifer.

Jeg tænkte som sagt på at kalde CDeren for "Call Me Jennifer", det skulle være min måde at sige farvel til J.Lo på. Men "Rebirth" (genfødsel) er perfekt, for det står for meget mere.

Jennifer Lopez har solgt mere end 30 millioner CDere.

haj@bt.dk