Holdet bag 'The Kids Are All Right' var bekymrede for Moores velbefindende

Den smukke skuespillerinde Julianne Moore er snart aktuel i filmen ’The Kids Are All Right’ i meget tæt samspil med skuespillerinden Annette Bening. Og de to kompetente kvinder kommer virkelig hinanden ved i filmen, der handler om et lesbisk par med børn.

Filmens sex-scener var ifølge NY Daily News så hede, at de nærmest gav den 49-årige rødtop hedeslag. Julianne Moore var placeret under et tungt tæppe under elskovsakten. Og rummet blev så hedt, at producenterne frygtede for Moores velbefindende.

- Julianne tilbragte meget lang tid under tæppet, så jeg begyndte at blive meget bekymret. Jeg tænkte er hun ved at blive kvalt dernede, siger produktions designeren Lisa Cholodenko til avisen.

- Men Moore svarede: ’Jeg har det fint, lad os endelig blive ved!’

I filmen ‘The Kids Are All Right’ har Bening og Moore fået to børn via insemination. Deres ældste barn Joni (Mia Waskowska) vil kende sit fædrene ophav, så hun opsøger sædbanken, hvor hun og hendes bror blev undfanget.

Filmen har premiere i USA d. 9 juli 2010.