Viben synger for Iben og ville sikkert bejle, hvis den var en hjejle.
Sådan lød de indledende ord i et interview med Iben Hjejle i Berlingske Tidende for godt ti år siden. Journalisten var tydeligvis temmelig betaget af den unge skuespillerinde, som havde været frisk og sjov at tale med, skønt hun på det tidspunkt stod på tærsklen af et stort internationalt gennembrud takket være sin hovedrolle i Stephen Frears’ film High Fidelity.Den nu 40-årige Iben Hjejle er stadig skøn at skue og kvik i replikken, men det blev et mærkeligt gennembrud, hun dengang fik. For internationalt efterspurgt blev hun ganske vist, men som regel i smalle små film, der aldrig har fået premiere i biograferne herhjemme.
Hun debuterede i rollen som forslået voldsoffer i Niels Arden Oplevs barske Portland fra 1996 og fik tre år senere sit hjemlige gennembrud, da hun i Søren Kragh-Jacobsens Mifunes sidste sang spillede luderen Liva, der ved et af skæbnens luner havner som husholderske hos et par brødre på en faldefærdig gård på Lolland. Det var en smuk præstation, som fint fik både det hårdkogte og det sårbare hos figuren frem.
Nu var porten åbnet til en strålende karriere, men et eller andet gik lidt skævt. Ganske vist havde Iben Hjejle en gedigen hovedrolle som rugemor i Søren Kragh-Jacobsens middelgode skotske Skagerrak, men hun spildte sit talent i kulørt ramasjang som Lasse Spang Olsens Den gode strømer og Inkasso, og en markant hovedrolle i en meningsfuld dansk film fik hun faktisk først igen i 2009 i Kathrine Windfelds humanistiske thriller Flugten.
I stedet brugte Iben Hjejle kræfterne på at optræde sammen med sin daværende ægtemand Casper Christensen i TV-serier som Langt fra Las Vegas og Klovn samt på den lidt mystiske udenlandske karriere, der begyndte så flot med High Fidelity, men straks tog en drejning ind i det oversete med Alan Taylors The Emperor’s New Clothes om Napoleon spillet af Ian Holm.
Endnu mere marginalt blev det i 2003 med Juan Gerards Cuba Libre (også kendt som Dreaming of Julia), der trods Harvey Keitels medvirken er en helt kikset film om livet i Cuba før Fidel Castro, og rigtigt vellykket kan man heller ikke kalde Connor McPhersons vægelsindede irske Spøgelser i mørket, der forleden fik dansk premiere på DVD - mens det til gengæld var sjovt at opleve Hjejles sexede indsats i Lars von Triers skæve og sære Direktøren for det hele.
Iben Hjejle har intet at skamme sig over, for selv i de svageste film har hun altid investeret gedigne præstationer præget af stærk og ukrukket følsomhed. Viben synger stadig for Iben, men man ville ønske, at den også havde en stor hovedrolle i en fremragende film klar til hend
