Flere eksperter har udtalt kritik af Lundby Efterskole efter det er kommet frem, at båden ikke var sikkerhedsgodkendt, og at efterskole-eleverne og lærere ikke bar redningsvest, men svømmeveste. Skolen forventer, at der kommer erstatningssager.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Lundby Efterskole har taget konsekvensen af, at flere og flere journalister har ringet med kritiske spørgsmål til skolen omkring brud på flere sikkerhedsregler, eventuelle erstatningsretssager og hvem der har det juridiske ansvar for ulykken, hvor syv elever har været i koma.

Skolen skriver på deres hjemmeside:

- Efter de mange henvendelser til Lundby Efterskole har vi bedt advokat Jes Anker Mikkelsen, Bech-Bruun, om at varetage Lundby Efterskoles interesser. Vi vil derfor ikke kommentere yderligere på sagen på nuværende tidspunkt.

koma22


Da bt.dk prøvede at ringe til Lundby Efterskole for at få en kommentar om, hvorfor skolen havde valgt at hyre et advokatfirma til at varetage skolens interesser i pressen, blev der henvist til skolens egen hjemmeside og derpå blev røret lagt på.   

Søfartens Sikkerhedsråd har været ude med kritik af, at elever og lærere bar svømmeveste i stedet for redningsveste. Ifølge rådet skulle det være særligt farligt, hvis personen skulle besvime, da svømmevesten ikke, som en redningsvest, sørger for opdrift og vender personene om på ryggen, så mund og næse er fri.

Et andet kritikpunkt har været, at der ikke var medtaget VHF-radio og nødraketter ombord på dragebåden.

Desuden står der i reglerne om efterskolesejlads, at alle personer skal være i ført en våd- eller tørdragt i perioden 30. september til 1. maj.