Efter mange års fokus på mindre bofællesskaber for handikappede går udviklingen nu i den anden retning.
Behandlingen af handikappede i Danmark bliver nu kritiseret både fra dansk og europæisk side.
Den positive udvikling og et fokus på at oprette mindre bofællesskaber, hvor de handikappede kunne få mere medbestemmelse, er afløst af store institutioner, hvor de handikappede isoleres, lyder kritikken.
»Det er store institutionsagtige byggerier. Der er typisk en fælles hovedindgang og lange gange, og så ligger de ofte uden for byerne, helt ekskluderet fra det øvrige samfund,« siger Maria Liisberg Ventegodt, der er teamleder i Institut for Menneskerettigheder, til Politiken.
Også Europarådets menneskerettighedskommissær, Nils Muižinieks, finder det problematisk, at de handikappede stuves sammen i storinstitutioner.
»Selv om de fysiske rammer i disse boenheder er tidssvarende, fastholder bebyggelser, hvor mange personer med handikap lever sammen, deres isolation og forhindrer dem i at blive fuldt integreret i samfundet,« siger han til Politiken efter at have besøgt Danmark og danske institutioner i november.
Der findes ifølge Politiken ikke en opgørelse over nybyggede handikapboliger, men ifølge Landsforeningen Lev, der arbejder for udviklingshæmmede, er handikapboliger, der formelt er bygget som lejligheder, lagt i enheder på 20 til 80 boliger.
Formanden for Kommunernes Landsforenings social- og sundhedsudvalg, Anny Winther (V), mener ikke nødvendigvis, at de store institutioner er skidt for beboerne.
»Jeg synes sagtens, at man kan kombinere det faglige og det absolut menneskelige i den type institutioner, og så må det ikke blive odiøst, at der er også en økonomisk side af sagen, for nogle skal betale. Så det gælder om både at have et ordentligt fagligt indhold og samtidig bruge pengene bedst muligt,« siger hun til Politiken.
