Hvad ville du gøre, hvis du gik og var irriteret over, at et af dine foretrukne sociale medier ikke helt var, som du helst ville have det?
Hvis du hedder Elon Musk, så beslutter du dig for at købe det – det er i hvert fald derfor, han 27. oktober købte Twitter for 44 milliarder dollar, cirka 328 milliarder danske kroner, hvis man spørger ham selv.
'Jeg gjorde det for at prøve at hjælpe menneskeheden,' har han skrevet på Twitter, hvor han også forklarer, at det sociale medie skal være et fælles digitalt torv for civilisationen, 'hvor en bred vifte af overbevisninger kan diskuteres på en sund måde'.
Men siden han købte det sociale medie, er det mildest talt gået ned ad bakke for ham. Tesla-aktien er faldet med over 30 procent, og senest har han selv lavet en afstemning – på Twitter – hvor brugerne har givet udtryk for, at de gerne vil have en anden Twitter-direktør end ham.
Men hvordan er det gået så galt? B.T. har taget fat i tre Elon Musk-kendere, der kommer med et bud på, hvad det egentlig er, der foregår.
»Det er gået så dårligt, at folk spørger sig selv, om det er en del af hans plan. Det kan også godt være, men jeg må indrømme, at det er meget svært at se, hvad den skulle være,« siger ekspert i digitale medier Astrid Haug.
Hun beskriver Elon Musk før købet af Twitter som et ledelsesmæssigt forbillede for mange. Nu er han blevet det modsatte: et skræmmebillede.
I kølvandet på købet af Twitter blev flere topchefer fyret sammen med 50 procent af de ansatte, der blandt andet havde ansvaret for at moderere indholdet på platformen.
Fyringerne skulle være af økonomiske hensyn, da Twitter på mange måder er og har været en dårlig forretning i mange år.
Også hans ønske om at højne ytringsfriheden er faldet totalt til jorden. Han har i sin korte tid som direktør fjernet en række profiler på platformen. Heriblandt journalister fra The New York Times, The Washington Post og CNN.
Nogle af de blokerede journalister har før skrevet kritisk om ham og andre i tech-branchen.
Efter stor kritik er profilerne dog blevet genåbnet.
Han fandt også på, at det lille blå verifikations-mærke skulle være noget, man skulle kunne købe sig til, men det gik heller ikke særlig godt. Flere oprettede falske profiler og udgav sig for at være virksomheder, organisationer, kendte og endda Elon Musk selv. Det kan du dykke ned i her.
Listen over kuldsejlede tiltag og kritiserede beslutninger er lang.
»Han har overvurderet sine egne evner. Twitter er mere end medievirksomhed. Det er noget helt, helt andet end for eksempel at producere elbiler,« siger Astrid Haug.
Maia Kahlke Lorentzen researcher og formidler internetkultur og online hadfællesskaber hos netværket Cybernauterne, som blandt andet beskæftiger sig med digitale medier – og derfor også sociale medier.
Hun har ligesom Astrid Haug fulgt Elon Musk i mange år.
I Maia Kahlke Lorentzens øjne kan det sagtens være en personlig tilknytning til Twitter, der netop får ham til kaste sig over det sociale medie. Hun beskriver det som hans digitale hjem, hvor har kunnet påvirke aktiemarkedet, dele sjove opslag om tech-verdenen og har modtaget meget positiv opmærksomhed for sine bedrifter.
Hun beskriver købet som en måde for ham at forme sit eget hjem, som han mener, det skal være – hvis præmissen altså er, at det er årsagen til købet.
»Elon Musk har helt klart haft en idé om, at Twitter er en venstreorienteret platform, og hvis man har fulgt ham på samme platform, så er det tydeligt at se, at han selv er det modsatte. Han genåbnede jo for eksempel Donald Trumps profil igen,« siger hun og fortsætter:
»Han taler om the woke mind virus (en beskrivelse af woke-kulturen som en virus, red.) og deler konspirationsteorier om vacciner. Han er røget ud på den ydre højrefløjen.«
Kort tid efter han overtog det sociale medie, steg mængden af hadtaler markant. Det var særligt homofobi og racisme, der spredte sig på platformen.
»Han har nok en idé om, at det er det her venstreorienterede bias, som han redder folk fra. Men det er ikke tilfældet – og det er i øvrigt aldrig dokumenteret, at Twitter er et venstreorienteret medie,« siger Maia Kahlke Lorentzen.
Det ville ikke være forkert at påstå, at både Astrid Haug og Maia Kahlke Lorentzen ikke er helt oppe at ringe over Elon Musks måde at overtage Twitter.
Historien er en lidt anden med iværksætter Martin Thorborg, der blandt andet var med til at starte Jubii og nu er direktør i tech-virksomheden Visma Dinero.
»Jeg synes, det er meget spændende, at han har købt Twitter – og selvom det nok ikke er helt inden for skiven rent etisk, så synes jeg også, det var den rigtige beslutning at fyre halvdelen af de ansatte,« siger han og forklarer, at mange af de ansatte kan erstattes med kunstig intelligens.
»Der er ikke sket noget innovativt på Twitter i flere år, og det har været dead man walking økonomisk.«
Dog må han også indrømme, at selvom Elon Musk i hans øjne er verdens største nulevende iværksætter, så krakelerer billedet lidt i takt med, at Elon Musk bliver mere og mere politisk – og det er særligt sket efter købet.
»Udgangspunktet har for ham altid været at gøre noget for sin forretning eller lignende, men nu er det direkte politisk. Han opfører sig meget, meget mærkeligt. Jeg kan simpelthen ikke se hans formål,« siger han, og så smider Martin Thorborg en teori på bordet, der ikke er hørt før.
»Han bliver mere og mere politisk orienteret. Jeg tror sgu, han har købt Twitter for at blive præsident.«
