Salget af elbiler satte rekord i sidste måned. 

Det viser en rapport om det danske bilmarked i april, Bilbasen.dk har lavet. 

»For første gang nogensinde er der blevet solgt over 7.000 elbiler på én måned,« siger Jan Lang, der er markedsanalytiker hos Bilbasen.dk. 

Helt præcis blev der solgt 7.218 elbiler i april, og det er 110 procent flere end i april 2023.

Jan Lang vurderer, at den store stigning i handel med elbiler hænger sammen med, at priserne er faldet drastisk. 

I begyndelsen af januar skar Tesla dybt i prisen på supersællerten Model Y, og han peger på, at det har betydet, at elbilerne i et par måneder har ligget langt lavere end sidste år. 

»Det er efterhånden et par måneder, at prisen for brugte elbiler har ligget på indeks 69, og det er for alvor gået op for danskerne,« siger Jan Lang. 

Mens Teslas Model Y er den mest søgte elbil i april, så er det populære mærke kun nummer to, når det gælder liggetiden på markedet.

Elbilen MG4 er med en ligetid på 12 dage, den hurtigst solgte bil i øjeblikket, mens Tesla Y og Airways U5 begge har en liggetid på 17 dage. 

»Det viser, at der er kommet større bredde i handlen med elbiler. Tesla Model Y er stadig populær, men danskerne har fået øjnene op for mange andre mærker,« siger han. 

Mange danskere vælger også at lease biler lige nu. Læs fordele og ulemper ved leasing HER.

Hør, hvor store summer du kan spare på streaming i podcasten Spar Kassen, hvor vi gennemgår fem sparemuligheder. Lyt i Spotify, Apple Podcast eller ved at klikke play herunder.