Det kunne være et bud på den morgenmad, der bliver serveret i helvede.

Resterne af en rotte er blevet fundet i et af Japans mest kendte brødmærker, som bliver solgt i supermarkeder over hele landet. 

Det skriver BBC.

Omkring 104.000 pakker skiveskåret hvidt brød fra Pasco Shikishima Corporation er blevet fjernet fra hylderne.

Der er fundet rester af en rotte i japansk brød.
Der er fundet rester af en rotte i japansk brød. Foto: Pasco Shikishima Corporation.
Vis mere

Dele af en rotte er blevet fundet i mindst to pakker.

Der har indtil videre ikke været nogen rapporter om, at nogen er blevet syge som følge heraf, sagde Pasco i en erklæring tidligere på ugen.

»Vi undskylder dybt for den ulejlighed, det har medført for vores kunder, forretningspartnere og alle berørte parter,« skriver firmaet.

Brødet blev produceret på en fabrik i Tokyo, hvis samlebånd er blevet suspenderet.

Pasco sagde ikke, hvordan rotteresterne var endt i deres produkter, men lovede at »gøre vores yderste for at styrke vores kvalitetskontrol, så det aldrig sker igen«.

Folk, der har købt brødet, kan få deres penge tilbage.

Virksomhedens produkter eksporteres også til blandt andet USA, Kina, Australien og Singapore.

Normalt er Japan helt i top, når det kommer til hygiejnestandard.

Men på det seneste er flere skoleelever blevet syge efter at have drukket mælk, og der er blevet fundet en kakerlak i noget ris i en 7-Eleven-butik.