Spådommene om et græsk farvel til euroen vinder frem, efter det blev klart, at grækerne skal til genvalg. Men Grækenland bliver i eurozonen, mener en ekspert.
Græske politikere får medvind i meningsmålingerne, når de taler dunder om euro-samarbejdet og de strenge krav, der fulgte med de europæiske hjælpepakker. Adskillige eksperter spår et græsk farvel til euroen, men der er forskel på valgkampsretorik og realpolitik, lyder det fra Tom Terkelsen Kristensen, der er lektor i græske samfundsforhold.
- Før valget har et parti altid en radikal retorik, siger han og nævner det tidligere græske regeringsparti PASOK som eksempel.
- I 1981 ville PASOK ud af EF og NATO. Men da de fik regeringsmagten, gik der ikke mere end 14 dage, før de måtte erkende, at de blev i NATO. Bagefter blev de også i EF. Dengang sagde PASOK, at hvis Grækenland blev i EF som et »kritisk« medlem, kunne landet få det, der kom til hedde middelhavsfondene. De fandt altså økonomiske argumenter for at blive, siger Tom Terkelsen Kristensen.
Et lignende scenarium vil udspille sig efter det kommende græske omvalg, spår lektoren. Den venstreorienterede alliance Syriza står ifølge meningsmålingerne til at blive det største parti, og Tom Terkelsen Kristensen tror, Syriza vil sætte sig på regeringsmagten med en eller flere alliancepartnere.
Syriza er imod at overholde de krav, der fulgte med EU’s hjælpepakke. Det vil umiddelbart betyde, at Grækenland må forlade euroen, men det kommer til at gå anderledes, mener Tom Terkelsen Kristensen,
- Nu fører de valgkamp og fremfører nogle radikale synspunkter. Det giver pote, men problemet er bare, hvordan de omsætter dem til realpolitik. Som regering må de indstille sig på den realpolitiske virkelighed, hvor man giver og tager. Det bliver et kompromis mellem den græske regering og eurolandene, siger Tom Terkelsen Kristensen, der ikke tror Syriza er klar til at tage konsekvenserne af et farvel til euroen.
Syriza vil finde økonomiske argumenter for at blive i euroen. Også hvis det betyder, at Grækenland skal overholde kravene og gennemføre en række planlagte nedskæringsreformer, vurderer han. Det kan lade sig gøre, fordi eurolandene formentlig vil komme en ny græsk regering i møde på andre punkter. Det kan eksempelvis ske ved at oprette investeringsfonde for Grækenland.
- De vil få nogle lunser fra EU. Måske skal de stadig gennemføre nedskæringsreformerne, men så får de måske en investeringspakke for Grækenland. Det kan få Syriza til at acceptere en plan, siger han.
Det græske genvalg finder sted 17. juni, skriver Reuters.
