Musikfestival i Marokko udviklede sig katastrofalt, da et hegn brød sammen og publikum maste folk til døde.

Panik blandt publikum på en musikfestival i Marokko i går har kostet mindst 11 mennesker livet og kvæstet 30 andre, oplyser myndighederne i det nordafrikanske land.

Omkring 70.000 mennesker var samlet på Hay Nahda-stadionet i Rabat for at se sangerinden Abdelaziz Stati, da tingene gik galt. Politiet siger, at panikken brød ud, efter at en hegn brød sammen, og publikum begyndte at mase sig frem. Fem kvinder, fire mænd og to børn blev siden fundet mast til døde.

En kilde på hovedhospitalet i Rabat oplyser, at de fleste af de sårede her til morgen var blevet udskrevet. Syv er fortsat indlagt.

Blandt stjernen, der har optrådt på festivallen i år, er Kylie Minoque, Stevie Wonder og Alicia Keys. Ingen af dem har indtil vídere udtalt sig om tragedien.

/ritzau/AFP