Hundredvis af personer i Moskva er blevet tilbageholdt af russisk politi for at mindes den afdøde oppositionsleder Aleksej Navalnyjs død.

Blandt de anholdte tæller også flere journalister.

Og en af hændelserne blev filmet.

Det skriver Sky News og nyhedsbureauet AP.

Blomster til ære for Navalnyjs død.
Blomster til ære for Navalnyjs død. Foto: Alexander Nemenov/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

AP har frigivet en video fra en journalist af øjeblikket, hvor hun blev anholdt. Den kan du se øverst på siden.

Ifølge mediet blev journalisten bedt om at vise et id – og herefter opstod der uoverensstemmelse mellem journalisten og politiet.

Det blev fra journalistens side påpeget, at ikke alle betjente bar synlige uniformer. Så hvorfor skulle hun bære synligt id, spurgte hun.

»En mand i civilt tøj har fat i mine personlige ejendele. Hvorfor tilbageholder I ikke ham?« spurgte hun.

Det fik politiet til at spørge, om hun nægtede at udlevere sit id. Nej, svarede journalisten.

»Stop med at filme nu«, lød det ifølge AP i videoen, hvorefter filmen stoppede.

I Rusland har der været flere mindeceremonier og protester, efter oppositionsleder Aleksej Navalnyjs død. De fleste anholdelser er sket i Moskva og Sankt Petersborg.

Mange lagde blomster, tændte lys og satte fotos frem af Navalnyj. Det blev dog fjernet af russisk politi.

Russisk politi tilbage en af hundrede i Rusland.
Russisk politi tilbage en af hundrede i Rusland. Foto: Stringer/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

Ifølge menneskerettighedsgruppen OVD-info er flere end 360 personer blevet anholdt i 30 forskellige byer. Rusland selv afviser at oplyse antallet.

Der var på forhånd blevet advaret mod at gå på gaden efter Navalnyjs død, eftersom de fleste protester i Rusland er ulovlige.

Fængselsmyndighederne meddelte fredag, at Navalnyj var død. Han skulle være blevet syg og faldet bevidstløs om efter en gårdtur. Trods førstehjælp og forsøg på genoplivning, døde han, skriver Ritzau.

En række af verdens ledere har peget på Kreml og sagt, at den russiske leder bærer skylden for Navalnyjs død.

Navalnyjs mor kan dog ikke få udleveret sin søns lig – og faktisk er det usikkert, hvor liget er.