I en ny serie tjekker B.T. de kendtes forhold til hestekræfter. I denne uge skuespiller Lise Baastrup, der for tiden er aktuel i en ny sæson af TV 2-serien 'Sommerdahl'.
Herunder afslører hun blandt andet, det vildeste hun har oplevet i en bil.
Mit forhold til biler er...
»At jeg har en bil. Synes jeg er en god billist. Jeg er mere fremad, end jeg er tøvende. Jeg kan ikke lide dem, der tøver. De er som om, at det giver noget usikkerhed i trafikken. Så vil jeg hellere, at du tager et valg.«
Da jeg tog kørekort...
»Der var jeg 18. Det gik godt. Jeg klarede den i første hug.«
Min nuværende bil...
»En skoda. Den holder godt. Den kører godt, den holder godt. Der er ikke meget bøvl med den.«
Min første bil...
»Det var en anden Skoda. Jeg tror, jeg har haft tre (Skoda'er).«
Det vildeste jeg har oplevet i en bil, er...
»Børneopkast ud over det hele.«
Min største værkstedsregning...
»Den er ikke så stor.«
Dummeste fartbøde...
»Det har jeg ikke fået...Parkeringsbøder har jeg fået.«
Når det kommer til parkering, er jeg...
»Okay.. En gang imellem glemmer jeg at stille den der (parkeringsskive, red.), fordi så tror jeg nogle gange, at min mand har gjort det. Det skal vi lige huske hinanden på, hvis vi begge to sidder i bilen, hvem der stiller EasyPark.«
Hver måned koster min bil mig cirka...
»3.000 kroner.«
Min drømmebil...
»Årh...En porsche 911!«
Læs også:
Mig og min bil med Gustav Salinas: Det er bedre end sex
Mig og min bil med Annette Heick: Mit forhold er en smule perverst