Hun er vel nok en af de største talkshow værter i verden. 

Oprah Winfrey havde i mange år amerikanerne i sin hule hånd, hun kunne gøre enhver ligegyldig bog til en bestseller og med et fingerknips vende op og ned på almindelige menneskers liv.

Med den slags magt kommer der som bekendt et ansvar, og det mener Oprah Winfrey nu, at hun ikke har levet op til, det fortæller stjernen selv i et talkshow med vægttabs firmaet WeightWatchers.

Talkshowværten er nemlig ked af at, hun har været med til at skabe en 'diet culture' ved blandt andet at have promoveret uholdbare vægttabsmetoder og at have afholdt en masse vægttabsshows.

Og dermed givet sine fans det indtryk, at det er vigtigt at være slank.

Særligt en episode fra sin lange karriere fortryder hun.

Efter Oprah Winfrey selv havde tabt sig 30 kilo, havde hun en lille trækvogn lastet med 30 kilo fedt med på scenen i sit show 'The Oprah Winfrey Show'

Fedtet på vognen skulle selvfølgelig repræsentere, hvor meget hun havde tabt sig efter at have været på en måneder lang kur, hvor hun blandt andet fastede og kun indtog flydende måltider.

»Det berømte øjeblik med vognen er en af ​​mine største fortrydelser,« siger talkshowværten i showet om vægttab. 

»Det sendte et budskab om, at man skal sulte sig selv med flydende kost. Men det er en diæt som hverken jeg, seerne eller nogen andre vil kunne opretholde,« fortsætter hun.

Sidste år fortalte Oprah Winfrey, at hun har tabt sig 18 kilo ved at bruge slankemedicin, hun vil dog ikke fortælle hvilken.