Selv bedsteforældre kan få brug for en pause engang imellem. Womans psykolog giver sine bedste råd.
Spørgsmål: Jeg har to fantastiske børnebørn, som jeg ofte passer. Jeg er meget taknemmelig for vores relation, men nogle gange orker jeg egentlig ikke at ses, for det er så intenst at være sammen med børnene.
LÆS OGSÅ: Alle spørger Birgitte, hvorfor hun ikke vil have børn. Her er, hvad hun ville ønske, at flere vidste
Det føles som om, jeg ikke kan sige nej – især hvis det bare er for at hvile mig. Og jeg vil jo gerne være en god og nærværende farmor. Har du nogle råd?
LÆS OGSÅ: Psykolog: Lær at sige nej og sætte grænser ved at lave disse små øvelser
Svar: Det lyder som om du (som vi mennesker ofte gør) dømmer dine egne følelser meget – at du siger til dig selv, at det er for dårligt og helt forkert, at du ikke orker, for den 'rigtige' følelse omkring børnebørn er, at det skal føles skønt og at du skal have lyst til at være sammen med dem hele tiden.
Men flere følelser kan godt eksistere samtidig. Du kan godt både elske dine børnebørn og det at tilbringe tid med dem og samtidig opleve, at det er meget anstrengende.
I forhold til dine ambitioner om at være en god farmor, så tænker jeg, at der findes mange måder at være det på. Det kan fx også indebære, at du er nødt til at prioritere dig selv for at kunne være engageret, nysgerrig og nærværende, når du ser dine børnebørn.
Ellers kan jeres fine relation jo let slå over i noget, der i højere grad føles surt.
Mit råd til dig er derfor at øve dig at i møde dine følelser med varme og forståelse. Det er okay, at du føler, som du gør, selvom din dårlige samvittighed forsøger at få dig til at tro noget andet.
Øv dig dernæst i at sige nej i selskab med det ubehag, som dit 'nej' skaber hos dig.
Vær sød og tålmodig overfor dig selv og forsøg at huske på, at det er selvomsorg, som du forsøger blive bedre til. På den måde kan du være farmoren, du gerne vil være og samtidig give dig selv plads til at lade op.
Dette er en redigeret og oversat version fra Bonnier News Local.