Gamle klassikere og tilfældige reklameslogans kan genopstå i helt nye klæder, viser TikToks nyeste data.
Hvis vi siger 'Nothing beats a Jet2 Holiday' og nynner sangen 'Hold My Hand' af Jess Glynne fra 2015, siger det dig så noget?
Netop denne gamle sang og reklameslogan topper med flere end 80 milliarder visninger lydsporet på TikTok sommeren 2025. Og det var nok ikke lige i den sammenhæng, kunstneren og firmaet bag havde regnet med…
Radiolister er typisk præget af nye udgivelser, nye artister og de største hits, men TikToks nye data, hvordan alt fra gamle klassikere til reklameslogans har defineret det globale lydspor til millioner af brugeres sommerminder i 2025.
Der er efterhånden ikke nogen hemmelighed, at opskrifter, madvarer og trends har os i deres hule hånd, når de først går viralt på TikTok.
Vi så det blandt andet med 'Green Goddess'-salaten, Dubai Chokoladen og det klassiske mejeriprodukt, som er så populært, at producenten har svært ved at følge med.
Og selvom du ikke er bruger på TikTok, er de cirka to millioner danske brugere af TikTok med til at sprede de populære trends og tendenser ud til alle – også dem, der måske snarere begår sig på Instagram og Facebook.
Nu har TikTok netop løftet sløret for top 10 af de sange, som for alvor har præget det globale feed i løbet af sommeren 2025.
Det er den britiske sangerinde Jess Glynnes 'Hold My Hand' i samspil med reklamekampagnen for flyselskabet Jet2, der indtager førstepladsen på listen.
Nummeret er blevet brugt til +9 mio. videoer og har +80 mia. visninger – hvilket i høj grad skyldes reklamekampagnen og den tilhørende trend.
Reklamekampagne er nemlig blevet et lydspor for utallige ferie- og rejsefiaskoer under hashtagget #nothingbeatsajet2holiday.
Her uploader brugerne videoer af rejser, der går galt, skuffelser - og i det hele taget bare ting, der ikke helt går som forventet. Klippet slutter med en stemme, der siger "intet slår en Jet2-ferie", der praler med de penge, folk kan spare ved at booke en rejse med det britiske lavprisselskab Jet2-ferie.
Og også i Danmark har trenden vundet indpas over sommeren, hvor danskerne har givet sit helt eget kulturelle twist.
Her brugte de danske festivalgæster den som lydspor til den Roskilde Festival, som vi kender allerbedst i Danmark: Sammenstyrtede telte, flyvende pavilloner og stridende regn.
Gamle sange indtager hitlisterne på TikTok
Flere ældre sange har fået nyt liv på TikTok over sommeren, og på 2. pladsen ligger Black Eyed Peas' 'Rock That Body' fra 2010, som er blevet centrum for en dansetrend, der har sendt sangen tilbage på hitlisterne.
Også Jeezy og Akons 'Soul Survivor', som vi jammede med på for 16 år siden, har fået et comeback under hashtagget #holyfckingairball, hvor trenden bruges som et humoristisk 'humblebrag' i videoer om alt fra jobs, uddannelse og familieliv.
Blandt de nyere sange er PinkPantheress’ 'Illegal', som i højeste grad er centrum for trenden, hvor to personer mødes, giver hinanden hånden og synger med på skift, mens teksten på skærmen afslører forskellighederne.
Sætningen 'It feels illegal' har gjort trenden til en succes, og sangen er lige nu brugt i over 3,7 mio. videoer.
"TikToks sommer-hitliste viser, hvor stor en rolle TikTok spiller i at drive musikopdagelse i vores globale fællesskab, styrke musikkulturen på tværs af verden og i at bringe kunstnere og sange frem i lyset. Det gør mig glad at se kvinder på TikTok fortsætte med at få succes – fra Jess Glynnes ubenægtelige succes til nye stjerner som PinkPantheress," siger Tracy Gardner, global head of music business development hos TikTok i en pressemeddelelse.
Herunder kan du se top 10 mest populære sange på TikTok over sommeren 2025:
- Hold My Hand – Jess Glynne
- Rock That Body – Black Eyed Peas
- Dame Un Grrr – Fantomel x Kate Linn
- Soul Survivor ft. Akon – Jeezy
- Pretty little Baby – Connie Francis
- My Main ft. Ty Dolla $ign – Mila J
- Suave – El Alfa
- Shake It To The Max (Fly) (Remix) – MOLIY, Shenseea, Skillibeng, Silent Addy
- Illegal – PinkPantheress
- Your Love Is My Drug – KESHA