Mandag kommer regnen til at sile ned, mens DMI advarer om risiko for kraftig regn og mulige oversvømmelser.
Med massive mængder regn og risiko for torden kan for vindstød af stormstyrke ramme ét sted i landet, fortæller vagthavende meteorolog ved DMI, Lars Henriksen.
»Det kommer til at regne fra mandag og helt indtil tirsdag middag. Det betyder at vores nedbørsprognoser er helt oppe at ringe,« siger han til B.T.
»Der er en stor front, der starter natten til mandag med regn og en masse byger, som godt kan blive ret kraftige,« siger han.
DMI har allerede udsendt en varsel, der gælder for store dele Jylland, Fyn og snuden af det vestlige Lolland.
»Frem til tirsdag antyder prognoser, at der i der i de varslede områder kan komme op til 30 og 50 millimeter nedbør,« siger Lars Henriksen.
Mens regnen kommer til at sile ned, går danskerne også et gedigent blæsevejr i møde.
»Der er jævn til hård vind sydvest. Der kan være vindstød af stormstyrke ved Vadehavet og det sydligste del af Danmark,« uddyber meteorologen.
Mandag ligner altså en dag i regnjakkens tegn, hvis man vil forvilde sig ud i det våde vejr:
»Der er hvert fald en del vand på programmet. Der kan sagtens komme lyn og torden i de byger der kommer ind fra vest,« afslutter han.