Vinhandler Tobias Silverstein Hinchely var ved at vælte ned af stolen, da han så regningerne fra staten. 

Hele 106.000 kroner blev hans forretning Den Sidste Flaske opkrævet. Ligesom flere forretningsdrivende bliver han nemlig nu tvunget til at betale for et nyt system, som staten er ved at etablere. 

»Det er voldsomt. Jeg synes, at det er så uretfærdigt, at virksomhederne skal bøde på den måde på grund af en ny lovgivning,« siger Hinchely til B.T., efter han i første omgang fortalte om sin oplevelse til Børsen. 

Men det er ikke kun de forretningsdrivende, der skal til lommerne. Det skal hr. og fru Danmark også.

Det er Dansk Producentansvar og Miljøstyrelsen, der lige nu sender regninger ud i forbindelse med den danske implementering af et direktiv fra EU. Den påbyder virksomheder at udregne og betale afgift for emballagen på varer.

De 106.000 kroner er dog ikke afgift – i stedet skal de betale for opstarts- og administrationsomkostninger ved at etablere det nye afgiftssystem.

Blandt andet dækker pengene it-systemer, registre og vejledninger.

Foruden at betale for teknikken, bliver flere forhandlere fremover også underlagt nye regler, som ifølge vinhandleren Hinchely er meget komplicerede.

»Det er så komplekst. Vi skal potentielt ansætte en ny medarbejder i en forretning, hvor vi har 15 fuldtidsansatte,« siger han.

Når hans vinhandel får en palle vin ind, skal de fremover udregne, hvor meget pap der er omkring pallen, ligesom etiketter på flaskerne skal måles og vejes.

»Vi har 1.000 forskellige produkter, og vi skal måske bruge en time pr. produkt. Det koster i omegn af 4-600.000 kroner bare i arbejdskraft.« 

Hinchely forklarer videre, at sådanne afgifter i sidste ende vil ramme danskerne.

Den Sidste Flaske vil nemlig – ligesom mange andre virksomheder – være nødsaget til at hæve priserne på deres varer, lyder det.

»Det er synd. Den normale dansker skal forstå, at de betaler for de her ekstreme ændringer. Det er tusindvis af kroner om året,« siger Hinchely. 

For det er ikke kun vinhandlere, der rammes. Reglerne gælder også for mælk, rugbrød og alt andet, der er pakket ind. 

»Det er bare ikke okay. Det er en beslutning, hvor man har haft hovedet under armen, synes jeg.« 

Hinchely frygter, at danskerne hurtigt får øjnene op for, at priserne er lavere i nabolandene.

Og derfor vil disse nye emballagekrav også ramme Danmarks konkurrenceevne, siger han.

Det vides ikke, hvordan nabolande som Tyskland og Sverige har valgt at implementere emballageafgiften, men da de blandt andet allerede har lavere moms på fødevarer, kan priserne blive endnu billigere her. 

»Folk bliver jo pludseligt strategiske med, hvordan de kan undgå det her. Vi er importører. Vi skal altså betale ved kasse ét. Og jeg ved ikke, hvad det her kommer til at betyde for vores salg og virksomhed.« 

Implementeringen af den nye lovgivning er heller ikke gået så godt, som det var tiltænkt, har økonomiminister Stephanie Lose (V) udtalt torsdag ved et arrangement for Dansk Erhverv, skriver Børsen. 

»Det er et klokkeklart eksempel på implementering, der er gået helt galt,« sagde hun ifølge mediet og understregede, at regeringen fortsat arbejder på en løsning. 

B.T. har stillet Miljøministeriet en række spørgsmål om sagen. I stedet for at svare på dem, henviser ministeriet til en pressemeddelelse. 

Her lyder det, at virkeligheden har vist sig at være anderledes fra den politiske aftale blev indgået i 2022, og gebyrerne er højere end ventet.

Derfor vil regeringen reducere virksomhedernes gebyr og fjerne den volumenbaserede emballageafgift i 2026 og 2027 samt reducere virksomhedernes omkostninger til administrationen, forklarer Miljøminister, Magnus Heunicke (S).

Økonomiminister, Stephanie Lose (V), siger videre, at dette er første skridt og en kortsigtet løsning.

»Nu venter et stort arbejde med at sikre en holdbar og fornuftig implementering også på mellemlang og længere sigte, og det er en bunden opgave at levere på det,« siger hun.