Den 46-årige norske mand Marius Gustavson er torsdag dømt til livstid i fængsel for at udføre ulovlige amputationer på 29 frivillige mænd helt ned til 16 år. 

Sammen med otte andre mænd tjente han millioner på at streame de ulovlige kastrationer på det mørke internet fra sit hjem i London. 

Historien er beskrevet af flere medier, herunder Metro.

Marius Gustavson var leder af en gruppe på i alt ni mænd, som blandt andet talte en kirurg, tre kirugrassistener og en mandlig prostituret. 

De mange amputationer trak tusindvis af seere på internettet.

Hjemmesiden 'Eunuch Maker', hvor videoerne blev sendt, havde 22.000 betalende kunder. Det gav en samlet fortjeneste på over 300.000 pund - svarende til lidt over to en halv millioner kroner - over en periode på seks år.

Marius Gustavson gemte de mange afskårne kropsdele i en fryser i sit hjem.

Retsdokumenter viste, at Gustavson ved flere lejligheder prøve at bortauktionerer kropsdelene på internettet. 

Ved en enkelt lejlighed spiste han selv en mands testikler, som han anrettede i en salat.

Fik selv amputeret ben og penis

Det var ikke kun andre mænd, Gustavson lod komme under kniven. 

I retssalen viste en video, hvordan Gustavson selv lå bundet til sengen med bind for munden, mens den 36 årige prostituerede Damien Byres skar Gustavsons penis af med en rød køkkenkniv. 

Efter operationen holdt Byres den afskårne penis op mod Gustavsons nu utildækkede mund, hvorefter han slikkede på den og sagde, at det var fantastisk. 

Damien Byres forklarede, at operationen havde været på hans ønskeliste over ting, han gerne ville gøre, inden han døde. 

Operationen kostede ham en fængselsdom på fem år. 

I en anden episode fik Marius Gustavson hjælp af et af gruppens yngre medlemmer til få fjerne kropsdele. 

Den kun 22-årige Jacob Crimi-Appleby indrømmede i retten at have overhældt Gustavsons ben med tøris for at give så store frostskaer, at benet kunne blive amputeret af sundhedsmyndighederne, skriver Sky News.

For det modtog han fængselsstraf på tre år og otte måneder.

Brændemærket offer meldte ham til politiet

Kate Mulholland fra anklagemyndigheden vurderede, at ofrene selv var gået med til indgrebene. 

Det var først, da Marius Gustavson brændemærkede et offer med et glohedt anagram - EM for Eunuch Maker - at fælden klappede.

Manden valgte efterfølgende at melde Gustavson til politiet.

»Mens ofrene i denne sag alle tilsyneladende gav deres samtykke til operationer og amputationer, udtrykte det offer, som modigt anmeldte sit overfald til politiet, alvorlig fortrydels eover indgrebet og de varige konsekvenser, det har haft for ham. Det understreger tydeligt, hvorfor den slags praksis er ulovlig,« sagde Kate Mulholland.

Marius Gustavsons forsvarer, Rashvinderjeet Panesar, fortalte, at hans klient aldrig havde udført ulovlige amputationer på sig selv eller andre, før han gennemlevede en skilsmisse efter 11 års ægteskab.

Operationerne gav ham en følelse af at have kontrol over sin krop, skriver Independent.

Forsvareren forklarede også, at Magnuson var blevet diagnosticeret med Apotemnofili, der forårsager en sygelig trang til at bortamputere lemmer.