Flertallet af 843 adspurgte klimaforskere og forfattere er ikke i tvivl.
I dette århundrede vil temperaturen fortsætte med at stige.
Og når vi rammer år 2100, vil den globale temperatur være steget med mindst 2,5 grader, hvis man sammenligner med det førindustrielle niveau.
Det viser en spritny undersøgelse foretaget af The Guardian.
»Jeg tror, vi er på vej mod store samfundsmæssige forstyrrelser inden for de næste fem år,« siger Gretta Pecl fra University of Tasmania og fortsætter:
»(Myndighederne, red.) vil blive overvældet af den ene ekstreme begivenhed efter den anden, og fødevareproduktionen vil blive afbrudt. Jeg kan ikke føle større fortvivlelse over fremtiden.«
80 procent mener, at temperaturen vil stige med 2,5 grader – 40 procent mener også, at den vil stige med 3 grader.
Og spørgsmålet er så, hvad vi skal forvente, hvis den dystre prognose holder stik?
Flere af forskerne forestiller sig en fremtid med hungersnød, konflikter og masseimmigration.
Altså sammen på grund af hedebølger, skovbrande, oversvømmelser og storme – disse vil opstå hyppigere og med en intensitet, der er markant højere, end vi allerede har set, spår eksperterne.
Det er 843 ledende klimaforskere og forfattere til FNs klimarapporter siden 2018, som har deltaget i undersøgelsen.
Kun seks procent af de adspurgte forventer, at vi kan holde os på en maksimal temperaturstigning på 1,5 grader, hvilket var målet i Paris-aftalen fra 2015.
Ifølge forskerne bunder den frygtede temperaturstigning i, at der politisk ikke er gjort nok for at mindske udledningen af drivhusgasser på verdensplan.
I Danmark har vi eksempelvis til mål at reducere drivhusgasserne med 70 procent i 2030.
Og ifølge seneste beregninger kan vi faktisk være meget tæt på at indfri det mål.
Det kan du læse mere om LIGE HER.
