Efter en velfortjent hviledag byder dagens etape på flere bjerge, hvor et udbrud ser ud til at holde hjem. Men inden da holder Tour-ledelsen dog vejret, da en mulig corona-bombe ligger og lurer.

For inden 16. etape kommer der nemlig svar på de mange corona-tests, som Tour-holdene måtte gennemgå søndag og mandag. Går alle fri? Og kommer Touren alligevel hele vejen til Paris?

Alt imens har dopingrygterne på ny svirret i Tour de France, hvor en slovensk magtdemonstration har stjålet folks opmærksomhed.

I dagens afsnit af 'Touren på bagsædet' giver B.T.-drengene dig derfor svar på, hvad man egentlig kan egentlig tillade sig at spørge en cykelrytter om.

Du kan lytte til podcasten hver morgen på bt.dk, i iTunes eller dér, hvor du normalt lytter til dine podcast.

I tirsdagens afsnit kan du ligeledes høre, hvem den mystiske kvinde, der hver dag sidder sammen med en af verdens førende cykeljournalister i Tour-presserummet, er. Og samtidig får du svar på, hvorfor et gigantisk amerikansk is-firma hedder et 'dansk' navn.

Derudover kan du blive klogere på, hvordan man gør sig mest pinligt berørt som journalist til Touren.

Lyt med i et hektisk hviledags-afsnit, hvor verdensmesteren ikke er imponeret over spørgsmålet fra B.T.-drengene. Og samtidig er Jakob Fuglsang langtfra imponeret over verdensmesteren.

'Touren på bagsædet' er B.T.s helt egen Tour de France-podcast, hvor du hver dag kommer tæt på livet på landevejen, tæt på holdene og rytterne og tæt på alt det, du ikke ser i dit tv.

Ud over 'Touren på bagsædet' kan du under hele Touren følge med før, under og efter etaperne i B.T.s liveblog.