Programmet Detektor på DR afslører tirsdag aften, at kronprins Frederik er mere på arbejde end kritikerne hævder, men langt mindre end en gennemsnitlig lønmodtager

136 arbejdsdage i 2010. 140 arbejdsdage i 2011. Så mange eller så få dage har kronprins Frederik været på arbejde de seneste to år. Det viser tal, som kongehuset har udarbejdet til programmet Detektor på DR.

Spørgsmålet om omfanget af kronprinsens arbejdstid har været i fokus, siden DR-journalist og debattør Kjeld Koplev i en i kronik i Politiken 5. januar kom med den påstand, at kronprinsen kun arbejder 40 dage om året. En typisk lønmodtager har til sammenligning mellem 220 og 230 arbejdsdage om året. 

LÆS OGSÅ:

Koplev hævder desuden i sin kronik, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary er umodne og overfladiske, og han mener i øvrigt, at kronprinsen arbejder for lidt. 

Men ifølge kongehusets officielle kalender er kronprinsen mere på arbejder end det Koplev påstår.

Kronprins Frederik har været på arbejde i alt 276 dage de seneste to år. Det vil sige væsentlig flere arbejdsdage end de 40 om året, som Koplev hævder. 

LÆS OGSÅ: 

Men spørgsmålet rejser sig om, hvad der regnes som en arbejdsdag, når man er kronprins. Det tæller ifølge hoffet for eksempel som en arbejdsdag, når kronprinsen deltager i en sejlads på sin egen båd i Florida i USA. 

Programmet Detektor sendes på DR2 i aften klokken 20.00.