At sejle til Indien er en romantisk idé, der fører tankerne hen på kolonitiden og på officerer, missionærer og handelsfolk på vej til at gøre deres lykke.
Dubai
Det er en vidunderlig forandring fra iskolde København at træde ud i Dubais tørre varme.
Dubai er ikke bare en storby med enorme shopping-malls, luksushoteller og kunstige attraktioner. Det er også et selvstændigt emirat med tilhørende ørken og en forhistorie som handelsby. Der er ikke meget af den originale sjæl tilbage, men udviklingen i de seneste år har alligevel medført en mærkbar forandring.
Fra at være et surrealistisk ørken-fatamorgana af byggekraner er der nu en mere beboet og international stemning a la Singapore eller måske Miami over Dubai.
På et kort besøg er den mest interessante udflugt i byen dog stadig en tur rundt i de to gamle basarer: krydderi- og guldsouken. Der er skrap statslig kontrol med guldkvaliteten, men priserne er til forhandling. Og når man er udmattet af at handle og trænger til en forfriskning, er der hjælp at hente i en ydmyg tea-shop, der ligger lige bag en lille moske mellem soukerne. De serverer den lifligste indisk chai for bare en enkelt dirham (cirka 1,50 kr.)
Læs også: Her er de 10 mest beskidte hoteller i Europa
Abu Dhabi
Sejlads foregår næsten altid om natten, og hver morgen er det en oplevelse at opdage en ny havn.
Den oprindelige rute for krydstogtskibet Silver Wind, som vi er om bord på, gik via Iran, men den blev ændret i sidste øjeblik på grund af sikkerhedsproblemer.
Erstatningen blev Abu Dhabi by, hovedstaden i UAE. Desværre er Abu Dhabi ikke den oplagte krydstogtsdestination – ikke endnu i hvert fald. Byen skeler kraftigt til turistsuccesen i Dubai, men i stedet for shopping og hedonisme satser man på kultur og sport og forventer at kunne åbne verdens største Guggenheim Museum og en underafdeling af Louvre i 2013.
Indtil da er det ikke det store tab at springe Abu Dhabi by over. Den er ikke nær så flot og indbydende som Dubai, fremstår faktisk lidt slidt i kanterne.
Den enorme og opulente Sheikh Zayed Grand Mosque i byens udkant er byens hovedattraktion og kun åben for ikke-muslimer om formiddagen.
Det passer til gengæld perfekt med en efterfølgende strandtur og en frokost på for eksempel Rotana Beach Club ved siden af Abu Dhabi Mall. Det koster ca. 150 kroner at benytte faciliteterne, swimmingpoolen er stor, håndklæderne tykke og restaurant Finz serverer gode krabber på den kølige terrasse over vandet.
Fujairah
Næste stop er Fujairah, som er en af de fattige emirater uden olie og indtil videre kun en beskeden turistindustri. I relevante ankomsthavne tilbyder Silver Wind en gratis shuttlebus ind til et centralt sted i byen, men efter to dage i storbyer er det tid til at prøve en af de mange ekskursioner.
Valget falder på et lille »dhow-cruise« til ca. 950 kroner med et af de karakteristiske arabiske træskibe, hvor der også er mulighed for at snorkle.
Den nordlige spids af UAE er en blandet omgang af emirater og en enkelt omansk enklave.
Kysten er smuk med Harja-bjergene i baggrunden og kontrasten mellem de forskellige emirater ses tydeligt, da bussen kører fra havneområdet i Fujairah by ind i den rige, men mere konservative nabo, Sharjah, hvor et nyt, flot universitet ligger pralende helt ud til vejen.
Den halvanden time lange tur nordpå til den lille havneby Dibba betød desværre, at solen nåede at gå ned bag bjergene, før vi kom i vandet. Snorkling er ubetinget bedst i solskin, men der var både koraller og en del forskellige fisk – og sejlturen var dejlig.
Khasab
Oman er uden tvivl turens bedste overraskelse. Første stop er den lille by Khasab, der ligger ret utilgængeligt i den beskedne omanske enklave Munsandam på den øverste halvø helt oppe i Hormuz Strædet.
Men for et forholdsvis lille krydstogtskib som Silver Wind er det en ideel destination, der smager af eventyr: en oase af dadelpalmer, vejrbidte kvinder med store smil og farverige, gennemsigtige halvslør, det perfekte ørkenfort og masser af geder.
En pudsig moderne tilføjelse er små, hurtige speedbåde, der suser ind og ud af havnen med smuglergods til Iran; amerikanske cigaretter den ene vej og geder den anden. Det er en by, der selv på et kort stop giver mulighed for en selvstændig oplevelse.
I stedet for at tage shuttlebussen begge veje kan man sagtens spadsere fra bymidten gennem boligkvarteret tilbage til skibet via fortet, der ligger helt ned til havnen. Det tager en halv times tid afhængigt af, hvor mange gange, man sætter sig og »sludrer« med de lokale, som ikke taler meget engelsk. Men gæstfriheden er tydelig, ligesom overraskelsen over at se en gående turist.
Ørkenfortet, der er som taget ud af Tintin, er gennemrestaureret og indrettet som et ualmindeligt fint lille museum, hvor man får et godt indtryk af livet herude langt fra alfarvej.
Muskat
I Omans hovedstad Muskat lægger krydstogtskibene til i den gamle bydel, og overalt, hvor man færdes – lige fra den gamle souk i havnen til de moderne områder – bliver man mødt af smil og imødekommenhed.
Byen er anlagt i et naturligt smukt område langs vandet, der minder om det sydlige Middelhav, og er med garanti en af de reneste byer i verden.
Man kan ikke få øje på et eneste stykke affald og indbyggerne er kendt for sågar at støvsuge gaderne. Sultan Qaboos har styret landet i 40 år og er en populær hersker. Ved at indføre en vis form for velfærd og holde en tæt, personlig kontakt med alle egne af landet har han samtidig formået at holde mere radikale interesser på afstand.
Det mærker man blandt andet, når man besøger den store moské, som sultanen skænkede folket for ti år siden. Den er ikke så opulent som moskéen i Abu Dhabi, men er derimod et smukt og fredfyldt eksempel på, hvordan arkitektur kan danne en ramme for bøn og gudsdyrkelse, som virker inspirerende og rørende uanset tro.
Diu
Normalt hører vi mest om pirater, der opererer ud for den somaliske kyst og i Adenbugten. Men ifølge Silver Winds kaptajn Mino Pontillo bevæger de sig også længere nordpå og ud i det Arabiske Hav. Derfor tager kaptajnen sine forholdsregler, når han styrer skibet længere ud til havs på vej til Indien.
Der bliver holdt ekstra vagt og konstant kontakt med et italiensk krigsskib i området.
For der er ingen rigtige våben om bord, kun et sonisk afskrækkelsesredskab og en hurtig motor, der dog i de fleste tilfælde ville kunne sejle et lille piratfartøj agterud. Men efter et heldigvis fredeligt døgn til havs lægges der til anker ud for den næsten ukendte indiske perle: Diu, ved Indiens nordligste kyst.
Ikke mange udlændinge finder frem til den lille ø, og Silver Wind er en lige så stor attraktion for de lokale, som deres yndige by og imponerende gamle portugisiske fort er for os.
Byen er en blanding af smukt forfaldne bygninger, stærke farver og den ro, som kendetegner en lille by i provinsen. På bakken over byen ligger museet i en stor gammel kirke, hvor gamle relikvier og statuer vidner om byens kristne fortid. Befolkningen på Diu lever af fiskeri og alkohol-turisme fra den tørlagte nabostat Gujarat. Derfor er der masser af gode restauranter særlig langs havnen, som serverer fantastiske fiskeretter som fishcurry og helstegte fisk tandoori-style for småpenge.
Mumbai
Fra suitens åbne verandadør strømmer en ny, men bekendt, krydret duft med noter af brændt gummi, diesel og krydderier, som er helt umiskendeligt storby-Indien.
Efter otte dage til søs har vi nået vores slutdestination: millionbyen Mumbai. Den er alt, hvad Dubai ikke er: støjende, rodet, lugtende, smilende, eksotisk og uoverskuelig.
Med skibet som en tryg base i den enorme gamle havn har man en næsten idéel mulighed for at skabe sig et fint første indtryk af byen. Uden for pakhuset på kajen venter bussen, som på et par timers rundtur giver et overblik, der danner et godt grundlag for videre udforskning på egen hånd – når man dagen efter vemodigt har sagt farvel og fortsat god rejse til Silver Wind.
