Georgien og hovedstaden Tbilisi er i øjeblikket skueplads for store demonstrationer med tusindvis af mennesker på gaderne.

Demonstranterne er på gaden for at vise deres modstand mod et lovforslag, som regeringspartiet Georgiens Drøm tirsdag fik stemt igennem. 

Loven stempler eksempelvis medier, der får mere end 20 procent af deres økonomiske støtte fra udlandet, som organisationer, der »varetager en udenlandsk magts interesser«.

Loven - der officielt hedder »Gennemsigtighedsloven« - er omstridt, fordi en stor del af georgierne er bange for, at den skal underminere landets skrøbelige demokrati. Derfor kaldes loven af kritikerne også for »agentloven« eller »Den russiske lov« opkaldt efter en tilsvarende lov i Rusland, der er blevet brugt til at undertrykke Kreml-kritiske stemmer.

Putin har spredt skræk og rædsel i nabolandene.
Putin har spredt skræk og rædsel i nabolandene. Foto: Mikhail Metzel/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

Men i baggrunden spøger også den russiske præsident Vladimir Putin, der med invasionen af Ukraine har jaget en skræk i de små lande i Ruslands såkaldte interessessfære, som indbefatter Georgien. Det lille land grænser op til Rusland og var tidligere en del af Sovjetunionen. 

»Lovforslaget handler blandt andet om, at man ikke vil tirre den russiske bjørn. Georgien er et lille land, der ikke kan forsvare sig selv mod en stormagt, og Rusland har vist, at landet er villig til at gennemføre en fuldskalainvasion, hvis landet mener, dets interesser bliver udfordret,« siger fuldmægtig Rasmus Greffrath Damgaard Hardt, der er ekspert i blandt andet georgiske forhold ved Forsvarsakademiets Center for Stabiliseringsindsatser.

Bag partiet Georgiens Drøm står den prorussiske oligark Bidzina Ivanishvili, der ser Vesten - det vil sige EU og NATO - som fjenderne. Georgiens Drøm sidder også på premierministerposten, der bestrides af Irakli Kobakhidze.

Der er ifølge Rasmus Greffrath Damgaard Hardt meget på spil for Georgien, der har forsøgt at bevæge sig i retning af EU siden landet slap ud af Sovjetunionens klør for tre årtier siden.

Men det er ikke så lige til.

»Der ligger et stort indirekte pres på georgiske politikere, fordi Rusland er en stormagt og Georgien et lille land. Jeg mener dog stadig, at loven mest er indenrigspolitisk og handler om, at regeringen vil sætte sig på magten og undgå alt for meget kritik,« siger Rasmus Greffrath Damgaard Hardt.

Regeringen i Georgien har på det seneste øget samarbejdet med Rusland, og »Gennemsigtighedsloven« bidrager yderligere til det. Regeringen i Georgien forsøger at forsikre sig imod russisk indblanding ved at føre en politik, der ikke provokerer stormagten mod nord.

»Det kan medvirke til at sikre Georgiens selvstændighed, så landet ikke blive det næste i rækken efter Ukraine. Derfor kan man ikke køre en alt for provokerende linje over for Kreml,« siger han.

Georgiere i tusindvis på gaderne i hovedstaden Tbilisi for et protestere mod en lov, som kritikere kalder en »russerlov«. 
Georgiere i tusindvis på gaderne i hovedstaden Tbilisi for et protestere mod en lov, som kritikere kalder en »russerlov«.  Foto: Giorgi Arjevanidze/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Han fortæller også, at georgerne bærer på et nationalt traume, efter at landet tabte en krig til Rusland i 2008. Krigen endte med, at Rusland i dag sidder på de to regioner Abkhasien og Sydossetien, som kun er anerkendt af Rusland.

»Det betyder også, at Rusland har militærbaser meget tæt på Georgien og udgør en trussel mod det lille land,« siger Rasmus Greffrath Damgaard Hardt og fortsætter:  

»På en eller anden måde er Ukraine-krigen også georgiernes skæbnekamp,« siger han.