Der er masser af gråzoner i den nye samtykkelov. Det mener Eva Smith, tidligere juraprofessor ved Københavns Universitet, i hvert fald.
Hun kommer med sin udtalelse, efter at Kristian Hegaard, retsordfører for De Radikale, udtalte det modsatte til B.T. tirsdag.
»Jeg synes ikke, der er gråzoner i det her. Man skal altid sikre sig, at den anden er med på samleje. Det er der ingen gradbøjninger af,« sagde Kristian Hegaard.
Men der er tværtimod mange gradbøjninger, forklarer Eva Smith.
»Det er ikke rigtigt, at der ikke er gråzoner. Dem er der masser af på det her område, hvor man må sige, at det kan være meget vanskeligt at skelne mellem voldtægt og frivillig sex,« forklarer Eva Smith.
Hun nævner et konkret eksempel. Det beskriver vi lige her:
En mand og en kvinde bor sammen. De har ofte haft sex tidligere. Det er nu aften, parret skal snart sove, men manden er fyr og flamme og vil gerne have sex. Kvinden er træt, uoplagt og gider vitterligt ikke. Men manden plager ihærdigt.
Han bliver ved og ved, og til sidst så giver kvinden op, og de har sex. Måske mest fordi, det er nemmere bare at have dårlig sex i sandsynligvis kort tid, end det er at kæmpe mod sin overivrige samlevers plageri. Fem minutter senere er det hele overstået.
Hvis kvinden så bagefter føler sig forurettet, fordi han blev presset, så er vi ude i en gråzone, mener Eva Smith.
»Under den lovgivning, som gjaldt i mandags, er der slet ingen tvivl om, at manden ikke kunne dømmes for noget. Men under den nuværende lov er jeg faktisk i tvivl. Kvinden har helt objektivt ikke lyst til sex, og hun er blevet presset til det,« siger Eva Smith.
Endnu værre bliver det, hvis man antager, at forholdet mellem mand og kvinde ikke er et jævnbyrdigt forhold mellem de to parter. Kvinden er måske et offer for social kontrol i dagligdagen, og hun frygter, at hvis hun nægter manden sex, så bliver han vred over et eller andet dagen efter, som måske ikke har relation til sex, men noget andet.
Så derfor giver hun efter. Under et indirekte pres og en frygt for hans vrede - og måske endda voldelig adfærd.
»Der vil altid være gråzoner, hvor det kan være svært at vurdere. Der vil være gråzoner, indtil man giver sig til at kræve skriftligt samtykke til sex,« siger Eva Smith og forvisser om, at lovkrav om skriftligt samtykke ville være 'pure gakgak'.
Radikale Venstres Kristian Hegaard ser dog ingen gråzoner.
»Det er netop sådan, at man altid skal sikre sig samtykke. Uanset om man er gift, kærester eller hvordan ens forhold er,« siger Hegaard.
Han forklarer, at han i det ovennævnte tilfælde selv godt kan skelne, og mener også, at loven dækker.
»Du nævner forskellige eksempler her. I et ligeværdigt forhold, hvor kvinden har sagt ja, fordi hun har givet sig, er der ikke tale om et overgreb. Her er der tale om samtykke,« siger Hegaard og fortsætter:
»Men når du nævner det med social kontrol, hvor kvinden indirekte føler sig truet, så er det noget andet. Her er der ikke samtykke,« siger Kristian Hegaard.
