Kong Frederik, der står på Amalienborg og svajer med det palæstinensiske flag.

Det er der mange, som fejlagtigt tror er sandheden.

For en flere konti på det sociale medie X har delt en video, hvor de hævder, at den danske kong Frederik vifter ihærdigt med et palæstinensisk flag fra sin balkon.

Videoen er delt i massevis og set hundredtusindvis af gange verden over.

Det er især propalæstinensiske konti, som har delt historien vidt og bredt.

Men hvis man bare går lidt op i det danske kongehus, så kan man tydeligt se, at der ikke er tale om kong Frederik.

Kontoen Newham Independents har blandt andet lagt videoen på X med teksten:

'Danmarks konge, Kong Frederik X, vifter med det palæstinensiske flag fra en balkon, mens han hilser på hundredvis af demonstranter, der protesterer i København i solidaritet med det palæstinensiske folk.'

I skrivende stund har det opslag alene fået over 4.000 likes.

Efterfølgende har X's værktøj til at tilføje kontekst til potentielt vildledende opslag været på spil.

Her er den såkaldte community note gået ind og forklaret, at det hverken er Amalienborg eller kong Frederik, man ser i videoen.

Det er ikke kun konti på X, som har delt misinformationen. Også det iranske medie Iqna skriver om videoen på sin hjemmeside. Her skriver de fejlagtigt, at den danske konge har viftet det palæstinensiske flag.

Udover X's community note, så har en journalist fra BBCs faktatjek-medie, BBC Verify, også været ude og afmystificere videoen. Han fastslår, at den pågældende video er filmet i Malmø under en af de seneste dages propalæstinensiske demonstrationer under Eurovision.

BBC-journalisten har efterfølgende delt et billede af den bygning i Malmø, hvor videoen er filmet. Det kan du se længere oppe i artiklen.

B.T. prøver at få en kommentar fra Kongehuset.

Kongehuset bag kulissen

Han vinkede, smilede og holdt to overraskende taler.  Kong Frederik er ved at finde sig selv som konge, lyder det fra kongehuseksperter.  Men hvordan gik hans første statsbesøg egentlig? Sagde han nogle overraskende ting i sin tale? Og hvad var det egentlig for nogle særlige smykker, som dronning Mary havde taget på? Det og mange flere detaljer fra Kongeparrets første statsbesøg sætter vi fokus på i denne uges 'Kongehuset bag kulissen’.  Vært: Silla Bakalus, B.T.s kongehusreporter   Gæst: Emma Paaske, historiker Gæst (med på telefon): Mette Høien, retoriker og tale-coach  Producer: Kasper Riising Programansvarlig: Laura Abildgaard Hellensberg Vil du have flere royale nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet ‘Kongehuset bag kulissen’ fra Silla Bakalus, så får du hver uge de vigtigste royale nyheder.