Fredag eftermiddag efterlyste politiet to drenge på henholdsvis fire og fem år.

De to drenge var ifølge politiet blevet væk fra deres mor på Grundtvigs Allé i Esbjerg.

Det skrev Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

Klokken 17:20 skriver selvsamme politikreds på det sociale medie, at de to drenge nu er igen fundet.

Begge drenge er fundet i god behold, oplyses det.

Politiet siger videre tak for hjælpen til dem, der hjalp med at kigge efter de tro drenge, samt dem, der delte opslaget på Twitter.

Syd- og Sønderjyllands Politi havde i den forbindelse bedt borgere om at kontakte politiet, hvis de havde set de to drenge i området.

Du kan altid kontakte politiet på telefonnummer 114.