Kevin Magnussen udførte et mirakel på banen - det samme gjorde mekanikerne i garagen inden.

For der skulle virkelig knokles på danskerens Formel 1-racer.

»Gutterne arbejdede så hårdt mellem tredje træning og kvalifikationen for at få skiftet gearkassen,« fortæller Kevin Magnussen ifølge Haas' hjemmeside.

Kun to timer var der til at få skiftet gearkasse lørdag fra træningens afslutning til kvalifikationens start.

Men Kevin Magnussen betalte tilbage med en vild præstation. Femtehurtigste tid blev det til og kæmpe jubelbrøl efter at være kørt over målstregen (hør det øverst i artiklen) og masser kram efterfølgende. Læs mere om det her

På grund af den korte tid til rådighed måtte der dog ekstra mand til at arbejde på raceren. Også holdkammeraten Romain Grosjeans mekanikere var med, afslører danskeren.

Du kan følge Østrigs Grand Prix live her hos B.T. fra kl. 15.10.

»Det var ikke kun min side af garagen. Også den anden side kom for at hjælpe på min racer for at gøre den klar,« forklarer Kevin Magnussen, der også på andre måder var hæmmet lørdag:

Formula One F1 - Austrian Grand Prix - Red Bull Ring, Spielberg, Austria - June 29, 2019 Haas' Kevin Magnussen during qualifying REUTERS/Leonhard Foeger
Formula One F1 - Austrian Grand Prix - Red Bull Ring, Spielberg, Austria - June 29, 2019 Haas' Kevin Magnussen during qualifying REUTERS/Leonhard Foeger Foto: LEONHARD FOEGER
Vis mere

»Vi havde et par fyre ud med skader i weekenden, men alle fik det dog til at lykkes. Efter nogle dårlige løb og nogle dårlige kvalifikationer var det rart at gøre det her.«

Én af Kevin Magnussens mekanikere har for nylig brækket anklen, mens en anden har fået blindtarmsbetændelse.

På trods af pragtpræstationen begynder Kevin Magnussen dog søndagens grandprix som nummer 10 på grund af en straf på fem startplaceringer for netop at skifte gearboksen. Det betyder, at han starter lige foran Romain Grgosjean.

»Vi starter i pointene, i top-10, selv med straffen. Hvis man havde sagt det til os inden kvalifikationen, ville vi ikke have troet det. Vi ville have sagt 'aldrig i livet'. Så jeg er meget glad,« siger Kevin Magnussen.