Sorg. Bedrag. Løgne. Bekymring. Mistet livslyst. Identitetstab. Det er nogle af de følelser, der har fyldt hende i det seneste halvandet år. Men også de modsatte. Alle dem, der har været slukket længe. Kreativiteten. Glæden. Og kærligheden.
»Om jeg er lykkelig igen? Det er et stort ord at bruge. Men ja,« smiler hun, som det alt sammen har boet inden i. Christina Nørby Ibsen. Eller Ibsen, som hun bare kalder sig selv.
Der er vendepunkter i livet, der forandrer alt. Slår dybe revner i livsfundamentet, som man tror aldrig kan fuges op igen. Det punkt ramte den 55-årige skuespiller, podcastvært og sygeplejerske i november 2019, hvor alt, hun havde troet på og levet for, krakelerede under hende.
Ikke alene var 29 års ægteskab slut. Bruddet var også på alles læber. Og forsider.
»Bubber skal skilles. Venter barn med ny kvinde« kunne man læse på B.T. for halvandet år siden om det, der længe var samtaleemnet omkring mangt et middagsbord.
For den nye kvinde var Ibsens gode veninde gennem årtier. 30 år faktisk. Som var kommet i deres hjem i alle årene.
»Der er op- og nedture. Der er gode og dårlige dage. Jeg tror, at det, der er sværest med min skilsmisse, er, at det er fra en offentlig person. Og det kommer bag på mig, at det bliver ved med at fylde. Jeg kan ikke bare tænke, at nu er det langt væk,« siger Ibsen om den utrættelige medieinteresse. Godt nok med et smil, men med intensitet lysende ud af de blå øjne.
Hun sidder ved langbordet i sin nye lejelejlighed, hvor skilsmissehunden Balou er eneste rest fra hendes gamle liv. Taler om at ramme bunden af det sorte dyb. Og rejse sig igen.
For – som man har kunnet høre i hendes podcast 'For altid forandret' – er Ibsen kommet et langt stykke videre. Men indimellem bombes hun tilbage.
Det var Ibsen, der traf beslutningen om at ville skilles.
»Når man er gift, skal man være tro over for hinanden. Og det havde vi ikke været gode til,« siger hun om utroskaben. Om, at det ikke var første gang, at de var tre i ægteskabet.
Men denne gang udspillede den sig i overført betydning inden for hjemmets fire vægge.
»Tungen på vægtskålen var, at min eksmand valgte en kvinde, som jeg kendte, og at der kom et barn ind i billedet. Det kunne jeg ikke acceptere. Og jeg følte, at jeg skulle være en forbilledlig person over for mine børn,« forklarer Ibsen, som har tre voksne børn med Bubber. Eller 'min eksmand', som hun foretrækker at kalde ham,
»Der er ting, hvor man skal sætte en grænse som menneske. Og for mig var der grænser, der blev overskredet på det tidspunkt. Det var ikke en nem beslutning, for du opgiver en familie, du opgiver til dels en identitet. Men det var en nødvendig beslutning.«
Nødvendig eller ej, var det en svær tid, der ventede hende.
»Hele tidslinjen omkring, hvad der skete, er ret tåget. For det kom som et chok. Det var bare en bombe. Og så lå jeg stille i tre måneder, var rimelig handlingslammet.«
Faktisk formåede hun i perioden kun at passe sit arbejde som sygeplejerske på Rigshospitalet. Det blev hendes helle. Den verden, hun kunne flygte ind i.
»Det var det sted, hvor jeg gik hen, når jeg var allermest ked af det. Så tog jeg min kittel på og gik ind og passede sindssygt dårlige børn og var der for ulykkelige og sorgfulde forældre og pårørende. Der kunne jeg glemme mit eget.«
»Bortset fra det kunne jeg ikke rigtig være der for nogen. Heller ikke mine børn eller mit dejlige elskede barnebarn, der lige var kommet til verden. Det var bare en grim og væmmelig tid. En ulykkelig tid fyldt med mørke og sorg.«
Og en tid, hvor Ibsen var overbevist om, at hun aldrig ville blive glad igen.
»Jo, det var en rædselsfuld tid, men jeg er også bygget sådan, at jeg har behov for at gennemleve, når jeg er ked af det. Og det var jeg. Jeg havde ikke behov for at sætte et smil op og lade, som om jeg havde det supergodt.«
»Jeg var ærlig omkring det inde i mig selv. Og det har gjort, at jeg i dag bedre kan se mig selv i spejlet, fordi jeg ikke bare har skøjtet hen over det. Og jeg tror, at det har givet mig en dybde, som jeg er glad for, at jeg har fået,« siger hun om den rejse, hun har været på.
Hvor hun har mødt nye sider af sig selv. Også dem, som hun ikke nødvendigvis er stolt af.
»Er jeg virkelig sådan et vredt menneske? Har jeg virkelig så meget hævngerrighed i mig?« Sådan har hun flere gange måttet spørge sig selv, når hun drømte om at kaste alverdens forbandelser over ikke mindst sin tidligere veninde, som gennem årtier var en del af familiens liv. Hende, der har stjålet Ibsens liv.
Og det er da også venindens svigt, der fylder mest i hende. Veninden Signe Rossing, hun ikke kan tilgive. Modsat sin eksmand.
»Det er faktisk ikke en bitterhed, der ligger i mig. Det er nok mere en forundring over, at et menneske, som man kender rigtig godt, pludselig viser sig fra en anden side. Så bliver man utrolig ked af det,« siger Ibsen, som har fået utrolig mange breve og mail fra især kvindelige lyttere til podcasten. Kvinder, der har genkendt netop følelsen af at blive svigtet af nogen, der stod dem nær. Ligesom Ibsen blev det.
»Jeg tror, at jeg har forenet mig med, at min eksmand har valgt et andet liv. Men jeg kan ikke forene mig med, at man som kvinde kan vælge, som hun har gjort. Og derfor kan jeg ikke tilgive det,« siger hun ligeud om den tidligere veninde, som hun ikke har set siden. Ligesom hun ikke har set sin eksmand.
»Men det kan være, at jeg en dag forener mig med det, så det ikke fylder noget for mig.«
At kaste sig ud i podcasten 'For altid forandret' var det første store spring, som Ibsen tog ind i sin nye – eller måske snarere genfundne – identitet. Ind til hende, der er kreativ og har masser at byde på. Som Christina Nørby Ibsen.
Gradvis har hun fundet sig selv og glæden igen.
Den er kommet snigende tilbage, når hun mindst ventede det. Som den dag, hun sad i bilen og ubevidst pludselig tændte for anlægget.
»Jeg er gammel sanger og har altid været enormt knyttet til musik. Derfor havde jeg længe ikke haft lyst til at tænde for noget, der kunne vække stærke følelser i mig,« forklarer Ibsen.
Men følelsen, der blev vakt, da musikken pludselig fyldte kabinen, var af lykke.
»Den slags lykkerus lagde jeg aldrig mærke til før. Pludselig var den meget tydelig. For når man har været så ked af det, så bliver man virkelig opmærksom på, når man er glad. Og så er kunsten ikke at lade sig tynge af det, der kan trække i den anden lorteretning,« griner Ibsen.
»Om jeg nogensinde bliver rigtig lykkelig igen, det ved jeg ikke. Der er noget, der er gået af. Der er kommet noget kedeligt hårdt ved min person, som jeg arbejder på at komme af med. Men jeg tænker, at det er noget, der fortager sig. Ellers må jeg leve med det.«
Og så smiler den nye Ibsen.
Anden sæson af podcasten 'For altid forandret' har premiere på Podimo 15. september.
