En del boligejere er formentlig begyndt at sove uroligt om natten.
Først steg renten lidt, så steg den lidt mere, så steg den meget mere, og nu ved ingen, hvor og hvornår rentestigningerne stopper.
I denne uge kom det 30-årige 5-procentlån med fast rente tilbage på hylderne, og der skal kun meget små skvulp i rentehavet til, før 6-procentlånet igen stikker sit mareridtsfremkaldende fjæs frem.
For bare to år siden lå den 30-årige faste rente på 0,5 procent.
De voldsomme rentestigninger har gjort det markant dyrere at købe hus eller lejlighed, og det ikke ikke mindst meget vanskeligere at blive kreditgodkendt til et flekslån med variabel rente, skriver Finans.dk.
Som boligkøber kan man nemlig kun få et flekslån, hvis man kan blive kreditgodkendt til en rente, der ligger et procentpoint højere end renten på det toneangivende fastforrentede lån.
Lige nu vil en flekslåner altså skulle kreditvurderes efter en rente på seks procent, og stiger renten bare lidt mere, bliver barren løftet til syv procent.
Det er ikke blot boligkøberne, der bliver ramt af rentehammeren. Også eksisterende boligejere, der har flekslån, mærker rentestigninger i husholdningsbudgettet.
Renten på både F1 og F3-lån er nu oppe i 3,6 procent. Hvis man optog sit F3-lån for tre år siden, var renten negativ, og man vil derfor få en mærkbar stigning i ydelsen på flere tusinde kroner om måneden per lånte million, når renten fastsættes på ny.
Også boligejere med de helt korte flekslån med navne som F-Kort og KortRente, der får ny rente hvert halve år, har fået hårde slag med rentehammeren.
For to år siden var deres rente negativ. I dag ligger den korte rente på lidt over tre procent, og den vil formentlig stige til sted mellem 3,5 procent og fire procent inden årets udgang, vurderer blandt andre Sune Malthe Thagaard, chefanalytiker i Totalkredit.
Renterne er steget, fordi Centralbankerne hæver deres rente for at få bugt med den alt for høje inflation. Højere renter trækker nemlig efterspørgsel ud af økonomien fra både virksomheder og forbrugere, og det får priserne til at falde (eller stige langsommere).
Nordea forventer, at Den Europæiske Centralbank vil hæve sin rente med 1,25 procent, før rentetoppen er nået. Det vil sende renten på de korte flekslån op omkring fire procent.
