I et rum fyldt med krystaller og en ‘særlig energi’ sidder to kvinder over for hinanden. Der er ingen ord. Ingen berøring. Kun blikke. I syv minutter stirrer de hinanden i øjnene. Så bryder Medina sammen – opløst i gråd.

»Hun var skrøbelig,« husker filminstruktør, Kaspar Astrup Schröder, der stod i et hjørne og filmede hele seancen.

Det er en ekstrem sårbar side af Medina, som Kaspar Astrup Schröder har fået lov at se. Pressefoto.
Det er en ekstrem sårbar side af Medina, som Kaspar Astrup Schröder har fået lov at se. Pressefoto.
Vis mere

Scenen er ikke med i filmen ‘Medina’, der i denne uge havde premiere i udvalgte biografer, men den indgår i serien ‘Medina’, som kan streames på Discovery+ og Kanal 5.

Allerede på den allerførste dag med optagelser, så instruktøren Medina græde. Den ‘generøsitet’ møder han sjældent hos sine hovedpersoner, men den har også fået ham til at tvivle på sit filmprojekt.

»Medina er ekstremt følsom. Især i begyndelsen af optagelserne var jeg i tvivl om, om det var godt for hende at være med. I serien er der én, der siger: ‘Måske hun er for skrøbelig til det job, hun har valgt’,« siger han.

I to et halvt år har Kaspar Astrup Schröder fulgt Medina med sit kamera. Det er nu blevet til filmen og tv-serien ‘Medina’. Pr-foto
I to et halvt år har Kaspar Astrup Schröder fulgt Medina med sit kamera. Det er nu blevet til filmen og tv-serien ‘Medina’. Pr-foto
Vis mere

Efter 11 år som popstjerne i den absolutte topklasse var det en psykisk slidt Medina, Kaspar Astrup Schröder mødte, da han for tre år siden tændte sit kamera første gang.

Hun følte sig forfulgt – af sladderpressen, af to ihærdige stalkere og af personlige udfordringer, blandt andet med en lillesøster, der lider af skizofreni.

På deres første dag sammen noterede filminstruktøren sig:

»Medina vil gerne have det bedre, men er i tvivl om, hun kan få det bedre.«

Han delte aldrig sin bekymring over projektet med andre, men ‘blev bare ved med at filme’.

»Der var bare hende, mig, mit kamera og min tid.«

Medinas eneste betingelse for at lukke ham ind i sit liv var, at det kun var ham, der måtte følge hende.

»Det rum, jeg har været i sammen med hende, har været så intimt og lukket, at jeg kunne tåle, hvis projektet døde.«

I filmen ‘Medina’ fortæller popstjernen blandt andet om at blive presset af mediernes spørgsmål, at være forfulgt af stalkere og om problmer med sin psykisk syge lillesøster. Pr-foto.
I filmen ‘Medina’ fortæller popstjernen blandt andet om at blive presset af mediernes spørgsmål, at være forfulgt af stalkere og om problmer med sin psykisk syge lillesøster. Pr-foto.
Vis mere

Da han i første omgang tog kontakt og spurgte, om han måtte lave en film om hende, var svaret: ‘Det orker jeg ikke’.

»Jeg ved, at hun har været bekymret for, om filmen ville hælde benzin på det bål, som hun egentlig havde fået slukket,« siger Kaspar Astrup Schröder – især om popstjernens forhold til ugebladene.

Men han ramte hende på et tidspunkt, hvor hun selv havde besluttet at skabe en forandring:

»Hun havde truffet nogle valg: Var holdt op med at vise sig på den røde løber, var blevet mere holistisk og øvede sig i at sige: ‘Jeg er god nok’ og ‘Der vil altid være nogen, der ikke kan lide mig’.«

Før en koncert afslører Medina en spirende graviditet. Desværre mister hun barnet kort efter. Pressefoto.
Før en koncert afslører Medina en spirende graviditet. Desværre mister hun barnet kort efter. Pressefoto.
Vis mere

Og dén proces sagde hun ja til, at han måtte følge. Med sit kamera har han været med Medina til både psykoterapi, healing og Body-SDS.

Han var en af de første, der fik at vide, da hun blev gravid og en af de eneste, der vidste, at hun aborterede sit første barn.

Det har været en meget sårbar Medina, han har fået lov at se:

»Hun er enormt skrøbelig og følsom og er ikke altid super rationel i sin måde at behandle sine følelser på – alt går bare lige ind.«

I januar 2021 fødte Medina sit første barn, sønnen Tyler. Nu er hun gravid igen. Pressefoto.
I januar 2021 fødte Medina sit første barn, sønnen Tyler. Nu er hun gravid igen. Pressefoto.
Vis mere

Kaspar Astrup Schröder mener, at Medina i dag er langt stærkere, end da han mødte hende første optagedag hos healeren. Han er ikke længere bekymret for, om hun kan tåle den virak, som filmen skaber omkring hende.

Gennem de to et halvt år han har fulgt hende, er der sket gode forandringer især i hendes privatliv. I 2020 blev hun gravid – og fødte sønnen Tyler, og mens filmen får premiere er hun igen højgravid.

Mens han har filmet, har filminstruktøren set Medina finde ro i sit nye liv.

»Filmen er hendes måde at lukke bogen på og tage fat på et nyt kapitel med mand og børn og en gladere Medina.«