Carsten Jensen meddelte i onsdagens afsnit af 'Gift ved første blik', at han ikke kunne se ham og Eva Lundberg have en fremtid som par, og sex var blandt andet en del af parrets udfordringer, mener Carsten.

'Jeg ønsker en kvinde, som jeg kan have et sundt sexliv med. Jeg ville gerne kramme og kysse hende i nakken, det synes jeg ikke er for meget. Men sex var kun en lille del af vores udfordringer,' skriver Carsten Jensen i et e-mail-svar til B.T.

Under parrets bryllupsrejse i det nordlige Italien besluttede Carsten Jensen, at han og Eva Lundberg ikke kunne fortsætte som par, efter Eva havde delt oplysninger om, at hun blandt andet døjer med slidgigt i fingrene og har astma.

'Jeg er en aktiv mand, og et af mine ønsker for mit kommende ægteskab er at finde en sund og aktiv kvinde, som jeg kan dele disse ting med. Og på bryllupsrejsen så det lidt sort ud,' skriver Carsten Jensen i en e-mail til B.T.

Eva Lundberg og Carsten Jensen på deres bryllupsdag. Foto: DR
Eva Lundberg og Carsten Jensen på deres bryllupsdag. Foto: DR
Vis mere

Problemerne for parret startede dog allerede tidligere. I det forrige afsnit af ’Gift ved første blik’ stod det også klart, at der var problemer mellem Carsten og Eva, for mens Carsten ønskede at røre Eva og have sex, ville hun hellere gå langsommere frem.

Meldingen fra Carsten fik derfor Eva til at spørge, om manglen på sex var udslagsgivende for Carstens beslutning om at droppe hende.

'Nej, det handler ikke om det. Hvis du vil vide det, vil jeg gerne sige det til dig, men ikke her,' lyder det fra Carsten Jensen i programmet, selvom han altså anerkender, at sex var en lille del af parrets udfordringer.

Eva Lundberg mener også, at manglen på sex spillede en rolle.

Eva fra 'Gift ved første blik'.
Eva fra 'Gift ved første blik'. Foto: Snowman Productions
Vis mere

'Jeg følte også, at det havde en indflydelse på hans beslutning,' skriver hun i en e-mail til B.T.

Hvorvidt det er endegyldigt slut mellem Carsten Jensen og Eva Lundberg, står dog ikke helt klart, da Eva i onsdagens program fortæller, at hun stadig ønsker at give kærlighedseksperimentet en chance.

'Gift ved første blik' bliver sendt hver onsdag klokken 20.

52-årige Eva og 53-årige Carsten.
52-årige Eva og 53-årige Carsten. Foto: Marianne Overaa
Vis mere