En 20-årig mand er mandag død af de kvæstelser, som han pådrog sig, da han søndag kørte frontalt ind i et træ på Mosemarksvej i Ebberup på Vestfyn.

Det skriver TV 2 Fyn.

Til tv-stationen oplyser Milan Holck, der er vagtchef ved Fyns Politi:

»Efter ulykken blev han bragt til OUH, hvor han var i kritisk tilstand, og i dag er han afgået ved døden.«

Manden er fra Fyn.

De pårørende er underrettet.