Trumps privatfly var tirsdag involveret i et uheld i en lufthavn i Florida. 

Det store Boeing 757-privatfly skulle være stødt sammen med et andet parkeret privatfly i lufthavnen. Sammenstødet skete imens flyet blev flyttet fra holdeplads til landingsbane - også kaldt taxiing. Ingen kom til skade under episoden. Det skriver Reuters

Det er uvist om den tidligere præsident var ombord på flyet under sammenstødet. Trumps administration er ikke vendt tilbage på Reuters henvendelse. 

De amerikanske lufthavnsmyndigheder efterforsker episoden. 

Flyet går under kaldenavnet 'Trump Force One' med reference til det amerikanske præsidentfly Air Force One, som kommer til at være til rådighed for Donald Trumps i det nye år, hvis han altså vinder præsidentvalget til november. 

Ifølge CNN byder Trump Force One dog på mere luksuriøse omgivelser end præsidentflyet. 

Flyet, der bærer Trumps navn, skulle have plads til 43 passagerer modsat et normalt Boeing 757, der har plads til 228 passagerer. 

Den ekstra plads har man fyldt ud med et soveværelse, et gæsteværelse, spisestue og loungeområde. 

Desuden skulle håndtag, sædespænder og flere andre dele af interiøret være beklædt med guld.