En 27-årige mand er lørdag nat blevet anholdt for et knivstikkeri i Lemvig.

Ifølge sigtelsen fandt den voldsomme episode sted klokken 19.00 foran en adresse på Danmarksgade. Det skriver TV Midtvest.

Her skulle manden have trukket en kniv, som han stod og fægtede med på åben gade, da han mødte en 35-årig kvinde, som han skulle have ramt på den ene arm. 

Herefter blev der tilkaldt en ambulance, men kvinden skulle ikke være kommet alvorligt til skade, oplyser vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi, Jeppe Holgersen.

Senere på aften blev manden anholdt et andet sted i Lemvig og er nu sigtet for grov vold. 

Politiet vurderer, at der ikke er behov for at fremstille den 27-årige i et grundlovsforhør og har derfor løsladt manden, når han er blevet afhørt.

Han vil dog formentligt kunne se frem til, at han senere skal i retten.

Kvinden og manden kendte hinanden.