Lørdag aften vrimler det med betjente i Oslo.

En alvorlig voldshændelse har fundet sted i Torshov i den norske hovedstad. En person er bekræftet død, skriver Dagbladet.

En omfattende menneskejagt er også iværksat. Politiet jagter flere formodede gerningsmænd.

Ifølge politiets oplysninger ankom flere personer til gerningsstedet kort inden den voldsomme voldsepisode, skriver VG.

De samme personer flygtede kort efter fra stedet.

Politiet har allerede anholdt én person i sagen.

»Vi fik kontakt med en mand, som vi forbinder med hændelsen, og som vi lige nu har fået kontrol over,« siger Anders Rønning, indsatslederen hos politiet, på et pressemøde lørdag aften ifølge VG.

Den anholdte er sigtet for drab eller medvirken til drab.